Spring til indhold
21/08-24/08
Fotograf: Søren Lynggaard

Folkeklubben (DK)

lørdag 24. august 2024 kl. 14:15 - Open Air

Selvfølgelig kommer Folkeklubben til Tønder Festival 2024.

Den folkekære trio har været her mange gange og har et varmt forhold til festivalen.

lørdag 24. august kl. 14:15 - Open Air

Mange publikummer vil nok huske, da Folkeklubben i 2013 gæstede festivalen første gang. ”Da vi ankom til Tønder første gang, var vi virkelig et grønt orkester. Vi skulle spille to koncerter i Telt 2. Det blev to koncerter, vi aldrig vil glemme, og som betød et vendepunkt i vores karriere”, har bandet tidligere fortalt. Siden har Folkeklubben holdt flere releasekoncerter i Tønder, og frontfigur og sangskriver Kjartan Arngrim medvirkede i 2022 ved Tønder Festivals store mindekoncert for Povl Dissing. Folkeklubben alias Kjartan Arngrim, guitar, vokal, Rasmus Dall, guitar, og Rasmus Jusjong, trommer, har siden debutalbummet “Nye Tider” i 2013 turneret heftigt. Deres særlige greb om dansk identitet og evne til at fortælle historier i form af sange på dansk har givet dem et stort og bredt publikum. Det sjette album “Mere end en klub” (april 2023) fik fine anmeldelser, hvor Gaffas anmelder blandt andet fremhæver Kjartan Arngrims evne til at “forene det folkelige med ægte eftertænksomhed og poesi.”

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: