Historien bag

Begyndelsen

Det hele begyndte som en sankthansfest i Bachmanns Vandmølle ved Vidåen i Tønder. En flok unge musikglade mennesker arrangerede en tre dage lang fest i juni 1974 med visesang, folkemusik og bægerklang i den gamle vandmølle, der snart fik navnet Visemøllen.

Entusiasmen var stor, og arrangementsgruppen fik stablet endnu en tredages musikfest på benene i september samme år. På scenen ved begge lejligheder var i øvrigt en skotte, som lige siden har været trofast musiker, hjælper, konferencier og alt-mulig-mand på Tønder Festivalen: Rod Sinclair.

En anden herre, der var med helt fra starten, er Carsten Panduro. Han har været festivalens leder gennem fire årtier. Der er ikke for meget sagt, at Carsten Panduro – sammen med Anni Lehmann – har opbygget og skabt festivalen og hele den ånd og atmosfære, der kendetegner festivalen i dag. Carsten Panduro blev i 2014 afløst af Maria Theessink som kunstnerisk leder.

Første festival

Tre dage i august 1975 fandt den første egentlige Tønder Festival sted. Musikprogrammet spændte vidt – fra Slesvigske Fodregiments Musikkorps til beatgrupperne Alrune Rod og Taurus. Sidstnævnte skiftede som bekendt senere navn til TV-2. Så Steffen Brandt talte sandt, da han i 2006 som gæst hos Niels Hausgaard i Kulturhuset sagde til publikum:

”Det er godt nok længe siden, jeg sidst har spillet på Tønder Festivalen.”

”Som en myre med feber”

Festivalen voksede stille og roligt de følgende år. Visemøllen var det magiske centrum, og en af de musikere, der var med til at skabe og opbygge festivalens særlige stemning og substans, var den folkekære skotske sanger og guitarist Alex Campbell. Han beskrev senere i Jydske Tidende stemningen de første år på festivalen blandt andet:

”Jeg piskede rundt som en myre med feber. Jeg sang, indtil stemmen var væk, kyssede alle pigerne og drak, som var det aftenen før spiritusforbuddets indførelse…. Man siger, at livet ikke kun er de dage, du lever, men også de dage, du husker. Passer det, har Tønder Festival givet mig masser af liv.”

Festivalen etablerer sig

I 1978 blev dyrskuepladsen i Tønder til festivalplads med et stort telt med plads til 800 mennesker. Rygtet om folkemusikfestivalen i Tønder løb udenbys og over grænsen. Festivalen udviklede sig, antallet af bands steg betragteligt, og publikum strømmede til. Det betød også, at økonomien og hele det administrative bag festivalen skulle have et kvalitetsløft.

I 1980 etablerede man Tønder Festival Fond, som skulle medvirke til at sikre festivalen økonomisk på sigt. Festivalen fik også sit eget sekretariat. I første omgang et hjørne på turistkontoret, hvor festivalleder Carsten Panduro havde residens. Festivalen skabte i disse år sit særkende og sin folkemusikalske profil og kvalitetsniveau, som i høj grad var Carsten Panduros fortjeneste.

Højt internationalt niveau

DR, som dengang hed Danmarks Radio, havde været faste gæster på festivalen siden 1975. I efteråret 1982 sendte Danmarks Radios TV syv udsendelser under navnet ”Toner fra Tønder”. Hele landet fik nys om det musikalske eventyrland, der udfoldede sig i august i Tønder.

Den kulturelle kapital var akkumuleret ganske eftertrykkeligt, og det var store internationale navne, der optrådte foran Tønder-publikummet. I 1982 for eksempel Tom Paxton, Red Clay Ramblers, Lonnie Donegan, Dougie Maclean, The McCalmans, Birelli Lagrene og Derroll Adams. Året efter stod blandt andre Fairport Convention og et ungt lovende skotsk band, Runrig, på scenen.

Millstream og Hagge’s

I 1983 kom Millstream Records til verden. Det blev i løbet af kort tid Skandinaviens største specialimportør af folk- og rootsmusik og fungerede som postordrefirma og netbutik fra 1986 til 2014. I dag sælger Millstream cd’er med mere fra en velbesøgt butik på festivalpladsen under festivalen.

Samme år blev anpartsselskabet Tønder Festivalens Venner stiftet. Anpartsselskabet købte det gamle Hagge’s Hotel midt i Tønder, og takket være en massiv praktisk indsats fra anpartshavere og frivillige blev bygningen til hjemsted for festivalens sekretariat, Tønder Festival Fond, Millstream Records og ikke mindst spillestedet Hagge’s Musikpub i stueetagen.

Folkemusikkens fremskudte bastion

I 1987 fejrede The Dubliners deres 25 års jubilæum i Tønder. Samme år besøgte The Chieftains festivalen for første gang. Alex Campbell, festivalens kære ven og indpisker, var død samme år, og mindeaftenen for Campbell i Visemøllen det år er gået over i historien. En lille detalje om programmet i 1987 er, at Dave Van Ronk, manden der kørte parallelløb med Bob Dylan i Greenwich Village i New York i de tidlige 60’ere, spillede på festivalen.

Folkemusikken havde med festivalen fået en fremskudt bastion herhjemme. Økonomisk var der flere gange uvejr henover himlen over Tønder. Men takket været meget ihærdige bag linjerne, masser af frivillige samt stor velvilje til at støtte op om festivalen i lokalområdet fik Tønder Festivalen etableret sig som en af de store og vigtige årlige kulturbegivenheder.

Pete Seeger – og tryk på 90’erne

Musikken spillede videre på højt niveau på festivalen. I 1990 optrådte legenden Pete Seeger i Tønder sammen med Arlo Guthrie. Et scoop og en manifestation af festivalens rejse fra vise-komsammen det allerførste år til sværvægter på det nordeuropæiske festivallandkort. Op gennem 90erne konsoliderede festivalen sig kunstnerisk og publikumsmæssigt.

I 1997 var årets musikbudget på 1,8 mio. kroner, der var 34 navne på plakaten, og der var musik på Tønder Gymnasium, i Kulturhuset, på Torvet, i Visemøllen, i Tønderhallerne og i Telt 1 og 2 på festivalpladsen. I 1999 fejrede festivalen 25 års jubilæum. I den anledning udgav Tønder Festival Fond bogen ”Tønder Festival – gennem 25 år 1975-1999”.

Hele pakken med ind i nyt årtusind

Tønder Festivalen gik ind i det nye årtusinde med det hele i behold. Autenticiteten, den tætte kontakt mellem musikere og publikum, de mange sessions hvor musikere fra nær og fjern jammer med hinanden, de legendariske nattetimer i backstageteltet med unikke musikermøder, de mange forskellige koncerter rundt om i teltene og på spillestederne, campinglivet, det sydende liv på gaderne i Tønder og hede aftner på Hagge’s. Men først og fremmest en festival med stilsikker sans for international og nordisk musik af høj klasse.

Dansk folkemusik rykker

Folkemusiklinjen på Det Fynske Musikkonservatorium, der var oprettet i 1998, kastede nye talenter af sig. Samtidig skete der i det nye årtusinde mangt og meget på den danske folkemusikscene, hvor nye unge musikere tordnede frem. Tønder Festivalen afspejlede udviklingen og præsenterede den nye scene. Blandt andet i 2004 med ”The Young Generation”, hvor studerende fra Det Fynske Musikkonservatorium var på scenen med dansk folkemusiks fineste repræsentant, violinisten Harald Haugaard, som leder. I 90’erne var det folk-elektronicabandet Sorten Muld, der stod på scenen i Tønder og understregede nytænkning inden for folk-og rootsmusikken herhjemme. I 00’erne var det bands som Haugaard & Høirup, Instinkt, Phønix og Henrik Jansberg, der nyfortolkede traditionerne.

Høj standard og økonomisk boost i området

Internationale navne som Le Vent du Nord, La Bottine Souriante, Tim O’Brien, Arlo Guthrie, The Dukhs, svenske Sofia Karlsson og færøske Eivør satte standarden for festivalen op gennem 00’erne. Tønder Festivalens publikum grånede i toppen, og selv om mange af musikerne var unge, var der grund til at tænke på nye generationer af publikummer.

En rapport fra Copenhagen Business School i 2008 slog fast, at festivalen havde enorm betydning – ikke mindst økonomisk – for byen og regionen. Festivalens cirka 2000 frivillige var en stor social kapital. Festivalen gav også afkast for Tønder i form af brandingværdi. Og samlet set bidrog festivalen årligt med en omsætning og afledt omsætning på knap 70 mio. kroner.

Ny festival

Tønder Festival fejrede sin 40 års fødselsdag i 2014. Det skete midt i en omstillingsperiode, der tog sin begyndelse i 2012. Her indførte man et nyt billetsystem, så publikum nu købte armbånd til hele festivalen i stedet for billetter til enkeltkoncerter. Festivalpladsen blev det absolutte centrum med nye scener og oplevelsesområder – som for eksempel NOLA helliget New Orleans og Louisiana-kulturen, Fanø-teltet og Little Dublin. Der kom nye indierock-navne som The Avett Brothers, Deer Tick og The Low Anthem på programmet, og medierne kvitterede ved ny og stor interesse for Tønder Festivalen.

Festivalen havde været igennem en række magre år, hvor økonomien var presset i bund. Efter 2014 gik det støt og roligt fremad. En ny ledelse med Kirstine Uhrbrand som administrerende direktør og Maria Theessink som kunstnerisk leder satte kursen sammen med bestyrelserne i Tønder Festival Fond og Tønder Festival Forening. Samtidig voksede opbakningen fra lokalområdet, og billetsalget steg fra år til år.

Kunstnerisk udviklede Tønder Festival sig på to fronter: Dels ved at være tro mod traditionerne og festivalens sjæl og identitet, og dels ved at være skarpe i udsynet og booke nye stærke navne fra den internationale scene. Siden 2014 har festivalen ofte været first mover med navne på vej opad. For eksempel The Lone Bellow, Colter Wall, Sturgill Simpson, Tyler Childers, Margo Price, Tami Neilson, Ruston Kelly og David Ramirez.

50 år med Tønder Festival

Tønder Festival kunne i 2024 fejre sit 50-års jubilæum. En bedrift i et festivallandskab, hvor lokalt forankrede nonprofit-festivaler er under pres. Den gode nyhed er, at der i dag er en stor efterspørgsel på det autentiske. Her har Tønder Festival meget at byde på. En unik festival med en klar profil, en stærk identitet og en atmosfære bygget op gennem fem årtier.

Som alle andre festivaler måtte Tønder Festival aflyse festivalen i 2020 på grund af corona-pandemien. Også i 2021 var festivalen aflyst, men blev dog erstattet af en særlig koncertrække i Schweizerhalle-Tønder Kulturhus.

Ledelsen af Tønder Festival bliver varetaget af Kristina Lehmann Schjøtt, administrerende direktør. Festivalen har syv fuldtidsansatte på kontoret og flere end 3.000 frivillige – heraf en ledergruppe på cirka 250 personer. Tønder Festival organiseres af Tønder Festival Fond og Tønder Festival Forening.

Festivalens publikum, frivillige, musikere og lokale støtter har alle én ting til fælles: Kærligheden til det, der er gjort med omhu. Det særlige. Det ægte.