Skipinnish (SCO)

Der er en lang tradition på Tønder Festival for at tilbyde publikum toppen af skotsk folkrock. Skipinnish er et af de skarpe skotske bands, der har været her før, og som helt oplagt går på scenen i år. To jubilæer mødes: Festivalen fejrer sit 50-års jubilæum, og Skipinnish sit 25-års jubilæum. Skipinnish er lyden af bagpipe, accordion og violin på en solid bund af bas, trommer og keyboard. Et stilsikkert bud på moderne keltisk musik med en blanding af traditioner og opdateret rocklyd. Det hele begyndte, da accordionspiller Angus MacPhail mødte bagpiper Andrew Stevenson i 1999, hvor de studerede på The Royal Scottish Academy of Music and Drama i Glasgow. De kommer begge fra det vestlige Skotland – henholdsvis Tiree og Lochaber. Skipinnish blev hurtigt et af de etablerede navne på den skotske folkemusikscene. De har udgivet en lang stribe album, og det seneste er ”Steer by the Stars” fra 2019. Bandets sanger Norrie MacIver (tidligere med blandt andre Bodega og Mànran) kom med i Skipinnish i 2016 og afløste Robert Robertson (i dag med Tine Lines). De øvrige medlemmer er Rory Grindlay, trommer, Charlotte Printer, bas, Alistair Iain Paterson, piano, Archie McAllister, violin. Eneste danske festival i 2024.