Spring til indhold
21/08-24/08

The Wood Brothers (USA)

fredag 23. august 2024 kl. 23:45 - Telt 2
fredag 23. august kl. 23:45 - Telt 2
lørdag 24. august kl. 11:15 - Telt 1

50-års jubilæet byder på mange glædelige gensyn. Et af dem er amerikanske The Wood Brothers, som besøgte Tønder Festival i 2015. Bandet består af brødrene Oliver, guitar, vokal, og Chris Wood, kontrabas, samt multiinstrumentalisten Jano Rix. Oliver Wood var med til at danne blues-, soul- og country-bandet King Johnson, mens Chris Wood var den ene tredjedel af jazz-fusion-trioen Medeski, Martin & Wood, der opnåede succes op igennem 1990’erne. The Wood Brothers’ debut “Ways not to lose” udkom i 2006 og var produceret af John Medeski. I 2013 udkom den Buddy Miller-producerede “The Muse”, som er den første plade, hvor Jano Rix medvirker. Med den nye konstellation slog The Wood Brothers for alvor igennem som live-band, og de turnerede flittigt i USA og Europa. Trioens distinkte og funky roots-musik trækker på forskellige amerikanske traditioner og kan lede tankerne hen på The Band. Det seneste album “Heart is the Hero” er indspillet analogt på en 8-spors båndoptager og har givet The Wood Brothers en organisk og akustisk orienteret lyd. Eneste danske festival i 2024.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: