Daniel Lanois til Tønder Festival 2026
Tønder Festival kan med stor glæde annoncere, at den legendariske canadiske musiker og producer Daniel Lanois kommer til festivalen i 2026. Det bliver hans eneste danske optræden næste år.
Vi har samlet alt det løse herunder.
Det trykte program er udgået. Du kan i stedet finde en printvenlig version af musikprogrammet her på hjemmesiden i løbet af august. Derudover vil en light-version af det trykte program med musikprogram, sangtekst til "Will The Circle Be Unbroken" og åbningstider kunne findes på pladsen i Informationen. Vi opfordrer derudover til at hente Tønder Festivals officielle app som du kan hente i App Store og Google Play.
I 2026 åbner Tønder Festival officielt portene onsdag d. 26. august kl. 12.00.
Åbningskoncerten finder sted kl. 12.30 på Open Air-området og er gratis for alle. Gæster, som ikke bærer armbånd, bedes benytte indgang Øst (ved vandtårnet) for at komme til Open Air. Der er ikke adgang til festivalpladsen fra Open Air uden gyldigt armbånd.
Tønder Festival er en kontantfri festival. Der kan derfor ikke betales med kontanter på pladsen.
På pladsen kan du betale med dit betalingskort eller et Tønder Festival værdikort.
Har du ikke et betalingskort, kan du indsætte dine kontanter på et værdikort i vores udbetalingsvogn.
Det vil være muligt at betale med kontanter på Open Air området under skolekoncerten.
Du finder udbetalingsvognen på hjørnet af Søndergade og hovedgaden. Herefter kan du bruge værdikortet til betaling på pladsen. Værdikort kan ikke gemmes til næste års festival.
Minimumsbeløbet, man kan få returneret til et kreditkort er 10 kr.
Der er mobilopladere på Tønder Festival ved Grønnegade, ved Øl-baren i Østbyen (Open-Air-området) og på campingpladsen hos Camping-Høkeren. På disse placeringer vil du også finde bagagebokse til dine ejendele.
Du kan parkere din cykel tæt ved Indgang Vest i vores udvidede cykelparkering. Vi har hængt lys i træerne, så du nemt kan finde din cykel når du skal hjem igen.
Glemte og bortkomne genstande, som indleveres på Pladskontoret under festivalen, kan afhentes på Festivalkontoret i ugen efter festivalen. Ring på 74724610 mellem kl. 10:00-12:00 i uge 31 for at aftale afhentning.
Midt på festivalpladsen finder du Informationen. Hos Informationen kan du få hjælp og svar på dine spørgsmål ifm. festivalen, byen, egnen og mange andre ting.