Eneste danske festival i 2025.
Adeem the Artist, også kendt under navnet Adeem Maria eller Adeem Bingham, er en amerikansk sangskriver og musiker med countrymusikken som kerneområde.
Adeem the Artist identificerer sig som non-binær og benytter pronominerne de/dem/deres. Adeem the Artist er født i 1988 i North Carolina, flyttede senere til Syracuse, New York og sidenhen til Knoxville, Tennessee. Adeem the Artist har udgivet ni album, fire EP’er og en lang række singler. Det første album, “The Living Room Tapes”, udkom i 2011, og det seneste er “Anniversary” fra 2024. I 2020 blev Adeem The Artist tilknyttet magasinet Country Queer som redaktør og klummeskriver. Country Queer er et onlinemagasin med fokus på LGBTQ+-artister inden for country og americana. Albummet “White Trash Revelry” fra 2022 fik ret stor opmærksomhed, og som en anmelder har skrevet, dykker sangene dybt ned i kulturen i Sydstaterne, racisme, religion og seksualitet - oplevet af Adeem The Artist som en non-binær person. Adeem The Artist optræder med band, og det er eneste danske festival i 2025.