Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Folk Spot 2024: Twang (DK)

fredag, 23. august - 18:30 - Klubscenen
fredag, 23. august - 18:30 - Klubscenen

En koncert med Twang er uforudsigelig og fyldt med humor og varme, når de tre musikere samles om en fælles mikrofon. Twangs besætning med guitar, violin, banjo, kontrabas og trestemmig sang er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande stilarter og epoker, med alt fra jazz til Appalachia-musik og violinbaserede hiphop beats.

Twang er kendt for deres nærværende samspil med publikum og hinanden. Det er ikke unormalt, at publikum til deres koncerter både får tårer i øjenkrogen og griner højlydt med bandet. Med musikalsk overskud, historier, anekdoter og drillerier binder trioen sangene sammen til en levende koncertoplevelse. Deres egne numre rummer alt fra den dybe, hudløse melankoli til hoppende, humoristiske og satiriske hits. Og deres fortolkninger af den klassiske amerikanske sangskat løfter taget, når de krydrer sangene med deres særlige “Twang”.

Twang består af Thyge Van Dassen, violin, vokal, Spencer Gross, guitar, kontrabas, vokal, og Peter Banks, banjo, kontrabas og vokal.

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: