Spring til indhold
26. - 29. august 2026

Ulige Numre (DK)

Efter næsten ti års pause vender Ulige Numre tilbage.

De københavnske koryfæer, der satte lyd på en hel generations ungdom og byliv, gendannes i 2026 til en række store rockshows – og naturligvis også et besøg på Tønder Festival.

Ulige Numre tog Danmark med storm, da de i begyndelsen af 2010’erne dukkede op med en særlig blanding af lyrisk poesi, melodisk skarphed og rå energi. Bandet skrev sig ind i dansk musikhistorie med debut-singlen ‘København’, der siden er blevet en moderne klassiker og et soundtrack til både længsel, frihed og ungdom.
Anført af den dengang 20-årige Carl Emil Petersen modtog bandet hurtigt både prisen P3 Talentet ved P3 Guld og Steppeulven for Årets Sang i 2013. Med deres andet album ‘Grand Prix’ (2015) cementerede de deres position som et af landets mest markante rocknavne. Albummet gik guld og modtog DMA-prisen for Årets Rockalbum – som et vidnesbyrd om Ulige Numres særlige evne til at forene det folkelige og det poetiske.
Nu er bandet tilbage med ny musik og ny energi – og publikum kan se frem til både ikoniske sange og friske udtryk fra et orkester, der altid har haft hjertet solidt plantet mellem storbyens puls og den danske virkeligheds lyriske fortællinger.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: