Spring til indhold
21/08-24/08

Sylfide (DK)

onsdag 21. august 2024 kl. 15:30 - Klubscenen
onsdag 21. august kl. 15:30 - Klubscenen

Den nordiske folketone strømmer fra Helene Dorthea Tungelunds stemmebånd og keltiske harpe. Den transcenderer snirklede elektroniske kredsløb og bliver til loops, ambience og beats. Tungelund er i spidsen for det fremadstormende folkemusik-setup Sylfide, der i 2022 hentede to Danish Music Awards Roots-statuetter i kategorierne “Årets Nye Danske Rootsnavn” og “Årets Danske Rootstrack”. Desuden var Sylfide nomineret i kategorien “Årets Danske Rootsudgivelse”. Sidste år modtog Sylfide “Årets Helge”, der gives til en folk-sangskriver, der i sin lyrik udviser socialt engagement. Ud over Helene Dorthea Tungelund, vokal, keltisk harpe, består Sylfide af Jonathan Fjord, piano, synth, Jonas Clausen, violin, og Emil Nielsen, bas. Debut-EP'en fra 2022 byder på melodier og sange, der omfavner den nordiske folkemusik, men i tråd med det elektroniske udtryk, er teksterne nutidige og berører store og små emner og bekymringer. Blandt temaerne er det skrantende klima, feminisme og splittelsen i vores samfund, og på den måde kombinerer Sylfide moderne aktivisme med dybe folkemusikalske rødder.

Følg kunstneren på sociale medier

Tilbage til oversigt

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: