Spring til indhold
21/08-24/08
Fotograf: Helle Arensbak

Ansøgning åben: Udlodningsmidler 2022

1. maj 2023

Nu kan man atter søge om tilskud til kulturelle aktiviteter fra de midler, der kommer fra overskuddet fra Tønder Festival. Deadline er 22. marts 2023.

Trods økonomiske eftervirkninger af corona-nedlukningen og generelt stigende priser lykkedes det at skabe et mindre overskud på Tønder Festival 2022. Dermed er der også et beløb at udlodde til almennyttige formål.  

Tønder Festival er mere end glade for den store lokale opbakning og vil gerne give noget tilbage. Foreninger har derfor mulighed for at få del i overskuddet fra Tønder Festival 2022, som bl.a. udloddes til kulturelle aktiviteter, børn og unges uddannelse i musik og udvikling af folkemusikområdet. Dette kunne eksempelvis være gratis koncerter, foreningsaktiviteter og arrangementer, kulturelle tiltag ifm. udvikling af dansk og international folkemusik.

Send ansøgning
Det lokale kulturliv kan søge om økonomisk støtte fra festivalens overskud. Ansøgningerne bliver behandlet af Tønder Festival Forenings bestyrelse, som tager den endelige beslutning om, hvem der bliver modtagere af overskudsmidlerne.

Ansøg om Tønder Festivals udlodningsmidler her.

Støtte til uddannelse, musik og kulturelle arrangementer
Hvis der er overskud på festivalen, støtter Tønder Festival Forening ifølge vedtægterne initiativer, der tilgodeser:
• Uddannelse i eller udvikling af dansk og international folkemusik.
• Børn og unges uddannelse i musik, herunder tilvejebringelse af musikinstrumenter og øvelokaler.
• Kulturelle aktiviteter og arrangementer fortrinsvis i Tønder Kommune.

Vilkår for tilskud
Overvejer man at ansøge om midler fra festivalens overskud, skal man yderligere være opmærksom på, at begivenheder og arrangementer, man søger støtte til, skal være offentligt tilgængelige, og at der ikke må opkræves entré.


Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Om knap to måneder går det løs, og Tønder Festival har tilføjet blandt andet de populære Songwriters Circle-koncerter, syv danske navne under paraplyen Folk Spot 2024, et norsk og et irsk band samt Radio Mars med værterne Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe.

UC Syd i Familieuniverset

Studerende fra pædagoguddannelsen i Tønder står for aktiviteter for børn og forældre i Tønder Festivals Familieunivers, som også får besøg af Hoppeline og Pernille kendt fra DR Minisjang.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: