Britisk
topband
siger farvel på Tønder Festival
Folkrock-kongerne Oysterband takker af som liveband med en omfattende turné, og deres allersidste koncert finder sted på Tønder Festival 2025.
Festivalens store campingplads. At man kan mærke, at festivalen er en 100 procents hjertesag. Sådan lyder nogle af svarene fra en stribe festivalgæster.
Den første spæde festival i Tønder fandt sted i 1974. Et halvt århundrede med Tønder Festival har sat sine spor. Festivalen har ikke blot konkret betydning i lokalområdet, men manifesterer sig både i ind- og udland som en stor kulturbegivenhed. Et fyrtårn for folkroots-musikken. En festival, publikum og musikere vender tilbage til igen og igen, og som hele tiden tiltrækker nye festivalgæster. Den ægte vare. En årlig weekend med et simpelt budskab til alle: Hvis du søger det autentiske, den bedste internationale og danske rootsmusik og et fællesskab med plads til alle, så er det en god idé at tage på Tønder Festival.
Veteran på festivalcampen
John Skou er 72 år, bor i Silkeborg og er kommet på Tønder Festival i 21 år. Og han har tænkt sig at blive ved med at tage til Tønder. Han kender festivalen rigtig godt, og for ham er det et stort plus, at festivalens campingområde ligger lige ved siden af festivalpladsen. Han har altid boet på “festivalcampen” sammen med en gruppe venner. Venner, som ser hinanden hvert år
på Tønder Festival.
“Det allervigtigste for mig er det sammenhold, der er mellem de gæster, der kommer på festivalcampen. Dem, man har kendt fra år til år. Der er helt specielt. Jeg kan gå rundt på festivalcampen og blive inviteret ind 10 steder, fordi jeg kender så mange mennesker dernede,” fortæller John Skou.
I år skal han for først gang være frivillig på festivalen. Det glæder han sig til, og han plejer også at være en af de første, der tjekker ind på festivalcampen.
“Jeg er den type, der snakker med alle, så jeg kender alle dem, der arbejder på festivalcampen. Så de skrev til mig, at de synes, at jeg skulle komme ned og være med til at bygge det op som frivillig. Det er da et klap på skulderen.”
“Jeg har altid godt kunnet lide den blanding af musik, der er på Tønder Festival. Jeg tænker ikke så meget på, hvilke specifikke navne, der kommer. For der er altid masser af god musik i de genrer, jeg godt kan lide. Især kan jeg godt lide folkrock og den skotske og irske folkemusik. Nogle af mine store oplevelser har været med Wolfstone og Flogging Molly,” fortæller John Skou.
The Lone Bellow var trækplastret
Musikken er helt i centrum for 51-årige Mette Fossing fra Lystrup ved Aarhus. Hun siger det klart og tydeligt: “Det, jeg sætter stor pris på ved Tønder Festival, er, at man kommer for musikken. Og så holder man kæft, når der bliver spillet musik.”
Mette Fossing har været på festivalen tre gange. I 2018, 2019 og 2022. Og som hun siger, så må det gerne blive august, for billetterne til årets festival er købt.
Det var det amerikanske band The Lone Bellow, der i 2018 fik Mette Fossing og hendes søster til at drage til Tønder. Og det fortrød de ikke. Selvom der gik kuk i det med overnatningen, og de endte med et meget lille værelse på Rudbøl Grænsekro. Det gav dog den bonus, at de boede dør om dør med den amerikanske countrymusiker Paul Cauthen og hans musikere. De kom i snak med dem og hørte dem senere på Open Air Scenen.
“Det var en super god koncert. Jeg troede ellers ikke, jeg kunne lide country, men det kunne jeg,” lyder med en mild latter fra Mette Fossing.
“Jeg blev forelsket i festivalen, lige så snart vi trådte ind på pladsen. Jeg blev forelsket i Bolero, i alle teltene, scenerne, pladsen… det hele. Fordi der er plads til alle. Det er det, den festival giver mig. Der er ingen, der skeler til klasse, alder, musiksmag, job eller noget som helst i øvrigt. Og folk er så imødekommende. Vi havde lige sat os et sted for at få en omgang fritter, så kom der nogle og sagde: I ser ud som om, I er her for første gang. Og så blev vi ellers introduceret til festivalens måde at fungere på.”
Mette Fossing vender tilbage til musikken: “Jeg kan godt lide, at man laver den store skolekoncert, så ungerne bliver præsenteret for håndspillet musik. Og så kan jeg godt lide, at musikprogrammet ikke er så genrefikseret, og at man bliver udfordret. Der er god gammeldags folkemusik, men der er også noget, der ligger lige på kanten af noget andet. Der er en stor variation i det,” siger Mette Fossing.
Frivillig fik aha-oplevelse
At Tønder Festival handler om musik og om at få en på opleveren med musik, man måske ikke lige kendte i forvejen, kan Katja Storm bekræfte. Men hun kan også bekræfte, at det handler om atmosfæren og mødet med en masse mennesker.
Katja Storm er 48 år, bor i København og har været på Tønder Festival som frivillig to gange. Senest i 2022. Og turen går også til Tønder i år.
“Jeg blev frivillig på festivalen, fordi min veninde havde været det i nogle år, og vi ville gerne af sted sammen,” fortæller Katja Storm, som har arbejdet som frivillig i Back Stage-baren.
Katja Storm vidste, at der var noget, der hed Tønder Festival, men kendte meget lidt til den. Mødet med festivalen og ikke mindst mødet med andre frivillige og festivalgæster, hun lærte at kende, var ren optur.
“Jeg elsker Tønder Festival. Dels fordi jeg har mødt nogle dejlige mennesker, som kommer der hvert år, og dels fordi der er en afslappet og hyggelig stemning på festivalen, som jeg virkelig godt kan lide. Normalt har jeg ikke hørt så meget folkemusik. Men på grund af Tønder Festival har jeg opdaget genren og fundet ud af, at der er en stor mangfoldighed i musikken. En af mine store oplevelser var folkedans i Bolero med folkemusikere fra Brest. Hvis jeg skal understrege noget af det, jeg sætter pris på ved festivalen, er det samværet med alle de skønne mennesker og at få nye musikoplevelser,” siger Katja Storm.
En festival i bevægelse
Hvordan ser en lokal festivalgæst på Tønder Festival? Det kan Michael Gøttge, 39 år, fortælle om. Han bor i Tønder og har været på festivalen i 25 år. Det første år, da han var 15 år, fik han lov til at tage af sted sammen med nogle kammerater, og med et par halvliters flasker med hjemmelavet sprut daskede de rundt i byen. Det var dengang festival og byfest flød mere sammen. Siden har Michael Gøttge arbejdet som frivillig flere gange og, som han siger, “nydt at opleve blandet musik, fra traditionel folk til hård metal og folkrock.”
Han sættet stor pris på festivalen og festivalpladsen, som den ser ud i dag.
“Festivalen er fantastisk, og den udvikler sig år for år. Man har atmosfære-grupper og arbejder med grøn omstilling, sortering, bæredygtig mad, grøn strøm og meget andet,” siger Michael Gøttge, og fremhæver, at hjertet er med hele vejen hos alle medarbejdere og frivillige.
“Nu er jeg jo fra Tønder, så jeg kender rigtig mange af de frivillige. Festivalen er en 100 procent hjertesag. Og så at det er en festival i udvikling. Der sker hele tiden noget nyt – både med hensyn til musikken og festivalpladsen.”
Musikken taler til ham, også selv om den ikke nødvendigvis har rødder i irsk og skotsk folkemusik, som er hans foretrukne genre.
“Der må gerne være smæk på, og gerne blandet med mere moderne genrer. Jeg kan lytte til det meste af musikken, og er vild med det. The Dead South, Kellermench, Elephants Session, Ímar og Skippinish. Men også gerne eksempelvis bands, der spiller klezmer, gypsy-musik eller noget i den stil.”
Sidst, men ikke mindst, understreger Michael Gøttge, at Tønder Festival med sin snart 50 år lange historie betyder uendeligt meget for lokalområdet.
“Festivalen er vigtig for masser af foreninger, erhvervsdrivende, spisesteder, udlejere af overnatning og så videre. Hele byen og langt ud i det regionale område bakker man op om Tønder Festival,” siger Michael Gøttge.
Ønsker du at blive en del af
vores frivillige team så
tilmeld dig via tf.crewnet.dk
(Artiklen har været bragt i festivalens særlige tillæg i Politiken i maj 2023)