Festivalen er hovednavnet

Da Henrik Juul i 2019 blev spurgt, om han ville stille op til posten som formand for Tønder Festival Fond, var han ikke i tvivl. Og det handlede i høj grad om musikken.

“Vi bor i et land, hvor alt for meget musik gøres til niche og marginaliseres. Americana og folk spilles stort set aldrig. Tønder Festival er meget vigtig, da vi stædigt holder disse genrer i live. Publikum kommer på festivalen uden nødvendigvis at kende hverken sange eller kunstnere. Længe leve denne ægte nysgerrighed fra begge parter,” lyder det fra 62-årige Henrik Juul, som udover at være en stor kender af folk, roots og americana er en af landets markante skikkelser i den danske medie- og reklamebranche som kreativ direktør og medejer af Wibroe, Duckert & Partners i København.

At Tønder Festival er nonprofit er afgørende for Henrik Juul.

“Ellers ville jeg ikke være her. Trekanten med musik, publikum og uddeling af dele af overskuddet til den lokale kultur er meget dansk og meget sympatisk. Især med den type musik vi repræsenterer, som jo i bund og grund er den fattige mand og kvindes musik. Det betyder også særdeles meget i forhold til alle de mange frivillige og festivalens sponsorer og samarbejdspartnere.”

Musikken kommer før publikum, fremhæver Henrik Juul, forstået på den måde, at festivalen ikke primært tænker i billetsalg, når der bliver booket kunstnere.

“I Tønder er festivalen nemlig hovednavnet, og det skal der værnes om. Vi ser ikke vores publikum som en bestemt målgruppe. Og når det kommer til festivalens snart 50 år lange historie og dens musikprofil, er der ét ord, der rummer det hele: Vedholdenhed. Det er en sjælden værdi i en branche, der ofte er ligeså trendfokuseret som modebranchen. Jeg synes, at det meget fint afspejler egnens særkende, at man lige ser tingene an, før man falder i svime. Som festival har vi ro til at skabe fremtidens kunstnere, danske såvel som udenlandske, da vi ikke hopper fra tue til tue i popularitetsland, men er langsigtede. Det giver også stål i ryggen, at vores festival har det fineste navn og renommé både her og der.”

“Den store lokale opbakning betyder alt. Først og fremmest fordi vi skal rekruttere godt 3.000 frivillige, men også fordi vi ikke præsenterer tidens flygtige pop. Det er fantastisk, at de lokale støtter festivalen nærmest betingelsesløst uden at skele til navnene på plakaten. Det giver vores festival noget andet unikt, nemlig ægte gæstfrihed. De værdier er med til at polstre os i den store konkurrence, vi oplever fra den kommercielle del af festivalbranchen. Vi deler jo vores overskud ud hvert år, så der skal tænkes konstruktivt og kreativt i at bygge en modstandsdygtig festival også fremover.”

Han lægger vægt på den betydning, festivalen har for Tønder Kommune i medierne. Det er uvurderlig PR for en egn, der gerne vil tiltrække nye borgere, og festivalen er et samlingspunkt i by og kommune året rundt for rigtig mange mennesker. Festivalen har planer om – uden for selve festivalugen – at tiltrække udenlandske kunstnere, som kan være kulturformidlere over for eksempelvis uddannelsesinstitutioner i kommunen.

Hans egne store oplevelser på festivalen? Der er mange.

“Min første gang på festivalen for år tilbage var en kæmpe oplevelse i sig selv. Musikalsk kan jeg nævne Marc Cohn, John Prine, David Ramirez, Jason Isbell, Rosanne Cash og John Moreland - og sidste år en fabelagtig koncert med Ida Gard. Men også mødet med de mange dedikerede mennesker omkring festivalen har gjort et stort og varigt indtryk,” siger Henrik Juul.
(Blom)