Spring til indhold
21/08-24/08
Fotograf: Jacob Eskildsen

Flyttedag for Tønder Festival i 2024

19. marts 2023

Fra og med næste år rykker Tønder Festival en dag frem, så festivalen finder sted fra onsdag til lørdag i stedet for torsdag til søndag. Ændringen sker samtidig med, at festivalen kan fejre sit 50-års jubilæum.

Det har længe været et ønske både hos publikum og de frivillige. Og nu sker det fra og med Tønder Festival 2024: Festivalen åbner onsdag og slutter lørdag. Tiden er ved at løbe fra den nuværende – og stadigt gældende – praksis, hvor festivalen kører fra torsdag til søndag.
 
Ved at rykke festivalen en dag frem og slutte om lørdagen lægger Tønder Festival sig op ad mange andre festivaler, hvor lørdag aften bliver ”den store fest” og et afslutningsbrag. Samtidig kommer man ikke blot mange af de nuværende publikummer og frivillige i møde, men også mange nye og kommende publikummer og frivillige.
 
Inden beslutningen blev endeligt truffet, er de frivillige blevet adspurgt, hvordan en eventuel flytning af festivaldagene vil påvirke deres opfattelse af og lyst til at deltage i Tønder Festival. Det har været vigtigt for Tønder Festival at sikre, at de mange frivillige stadig har lyst til at være en del af festivalen, og at nye frivillige vil have lyst til at være en del af fællesskabet. Rent praktisk giver det også mulighed for, at nedtagningen af festivalen kan begynde allerede søndag morgen.
 
“Vi har længe talt om, at det kunne være godt at flytte festivalen, så den starter onsdag og slutter med en ordentlig fest lørdag aften i stedet for en lidt mere lunken søndag, hvor mange festivalgæster rejser hjem. Vores frivillige, som jo er vores guld og fundament, er meget positive over for en flytning af festivalen. Og der er ingen tvivl om, at mange både nuværende og nye festivalgæster vil sætte pris på en festival fra onsdag til lørdag. At vi så ovenikøbet flytter festivalen samme år som vi kan fejre Tønder Festivals 50-års jubilæum, er ren win win,” siger Maria Theessink, kunstnerisk leder hos Tønder Festival.

Det er stadig sidste weekend i august, festivalen finder sted. Det bliver der ikke ændret på.
 
 
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Om knap to måneder går det løs, og Tønder Festival har tilføjet blandt andet de populære Songwriters Circle-koncerter, syv danske navne under paraplyen Folk Spot 2024, et norsk og et irsk band samt Radio Mars med værterne Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe.

UC Syd i Familieuniverset

Studerende fra pædagoguddannelsen i Tønder står for aktiviteter for børn og forældre i Tønder Festivals Familieunivers, som også får besøg af Hoppeline og Pernille kendt fra DR Minisjang.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: