New Orleans’ musikalske sjæl kommer til Tønder
Tønder Festival er i julehumør og kan med projektet Take Me To The River præsentere noget af det bedste fra musikbyen New Orleans.
Den lokale forståelse, nærhed og det lokale engagement er nogle af sparekassens grundværdier. Derfor styrker Sparekassen Bredebro nu samarbejdet med Tønder Festival og tilbyder blandt andet, at alle områdets borgere helt gratis kan komme til festival søndag den 27. august.
- Det lokale engagement er vigtigt for Sparekassen Bredebro, og det er sammen med vores kunder vores vigtigste aktiv – et aktiv, vi gerne investerer i. Derfor intensiverer vi nu vores samarbejde med Tønder Festival hen over de kommende tre år, og vi glæder os til, at vi kommer til at have endnu flere spændende aktiviteter sammen i fremtiden, siger Sparekassens direktør, Keld R. Nielsen, og tilføjer:
- Som en del af samarbejdet i år glæder vi os over at kunne give både vores kunder og alle andre mulighed for at opleve den helt særlige stemning, der er på festivalpladsen. Med initiativet vil vi også gerne gå forrest og opfordre til, at alle bakker op om både Tønder Festival og de mange andre initiativer, vi har på egnen.
Kærkommen håndsrækning til festivalen
Tønder Festival har ligesom de fleste andre kulturaktører haft nogle hårde år med aflysninger på grund af covid-19 og stigende udgifter for såvel festivalen og publikums privatøkonomi. Det kan mærkes – også i år, hvor festivalen blankt erkender, at billetsalget desværre ikke udvikler sig som ønsket.
Formand for Tønder Festival Forening, Mette Bossen Linnet, siger:
– I 2022 blev vi hjulpet af, at mange publikummer havde valgt at beholde deres billetter under covid-19-aflysningerne. Så heldige er vi ikke i 2023, og vi oplever desværre, at publikum tøver med at købe deres festivalbillet. Derfor er vi også meget taknemmelige for, at Sparekassen som hovedsamarbejdspartner tror på os og går ind i et øget, langvarigt samarbejde med os. På den korte bane glæder vi os over, at der med tilbuddet om gratis søndagsbilletter, hvor der er fuldt program, kommer nye gæster ind på pladsen. Det betyder, at en masse nye gæster for første gang kan opleve alt det, vi har at byde på – nemlig en festival, der er helt sin egen og spækket med spændende og dygtige kunstnere, som bare venter på at tage publikum med ind i deres musik.
Overskud til lokalsamfundet
På den lange bane kommer samarbejdet til at indeholde en række fælles aktiviteter. Samtidig styrker det festivalens mulighed for at dele ud til lokalsamfundet.
- Kulturen er jo den lim, der binder os sammen, og noget, vi kan mødes om høj som lav, siger Keld R. Nielsen, og fortsætter: - Det er derfor, vi i Sparekassen gerne giver en håndsrækning til kultur- og foreningslivet. Samtidig er det en stor glæde at kunne bidrage til, at det kommer til at gå godt for festivalen. Når det går godt for festivalen, kommer overskuddet ud til lokalsamfundet, og det er lige i vores ånd.
FAKTA:
Tønder Festival afvikles fra torsdag den 24. august til søndag den 27. august. I 2023 tages der afsked med en årelang tradition, inden en ny begynder, når festivalen næste år afvikler festivalen fra onsdag til lørdag og samtidig kan fejre deres 50-års jubilæum.
Gratis søndagsbilletter til festivalpladsen kan afhentes i alle Sparekassens afdelinger fra fredag den 18. august og alle hverdage frem til 25. august i tidsrummet kl. 10 – 16. Hver person kan modtage maks. 4 billetter. Der er begrænset antal billetter og fungerer efter først til mølle pricippet. Sparekassen Bredebro har afdelinger i Bredebro, Tønder, Tinglev, Skærbæk, Løgumkloster og Toftlund.
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk