Spring til indhold
21/08-24/08
Fotograf: Jacob Eskildsen

Jelling og Tønder Festival i utraditionelt samarbejde

17. marts 2023

De to festivaler har slået kræfterne sammen for at finde en fælles, fremtidig kommerciel chef.

Baggrunden for dette nyskabende initiativ er, at begge festivaler - trods forskelligheder - har meget til fælles. De er foreningsdrevne, non profit, stærkt lokalt forankrede, og har i årtier været omdrejningspunkter for musikken i region syd. Samtidig øjner begge organisationer bag et ægte potentiale i at udvikle sig sammen på flere områder. 

”Vi har dyb respekt for, at vi er to vidt forskellige festivaler med hver vores arbejdsgange og traditioner. Dem rokker vi ikke ved. Men vi er også i et marked med stigende konkurrence, og i og med at begge festivaler hvert år uddeler vores overskud til almennyttige formål, har vi behov for kapital at konkurrere med. Vi ser derfor en spændende mulighed i at slå os sammen, med større muskelkraft, end hvis vi skulle løse opgaven hver for sig og helt konkret styrke os på de kommercielle områder” siger Henrik Juul fra Tønder Festival.

”Nye tider kræver nye ideer. Geografisk set har Jelling og Tønder Festival jo et sammenfald, men vores publikum er væsensforskelligt, og vi ligger i hver sin ende af festivalsæsonen, så det giver god mening at slå sig sammen.”, siger Line Mosfelt fra Jelling Musikfestival. 

Det er festivalernes håb hver især at engagere flere partnere både regionalt og landsdækkende og samtidig styrke de lokale samarbejder. ”Begge festivaler nyder heldigvis kæmpe opbakning lokalt, og vi ser et potentiale i både at styrke dette, men også at skabe partnerskaber med endnu flere virksomheder fra resten af kongeriget. Det er den opgave, som en fælles kommerciel chef skal være med til at løse”, siger Henrik Juul fra Tønder Festival.

”Det er et krævende men ikke mindst spændende job for to stærke syddanske festivaler, som oven i hatten begge har et velgørende formål. Det håber vi kalder på interesserede kandidater både indenfor og udenfor regionen”, slutter Line Mosfelt fra Jelling Musikfestival.

Læs mere om stillingen, som har ansøgningsfrist d. 29. marts HER.

Nyheder

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Sidste detaljer på plads i Tønder-programmet

Om knap to måneder går det løs, og Tønder Festival har tilføjet blandt andet de populære Songwriters Circle-koncerter, syv danske navne under paraplyen Folk Spot 2024, et norsk og et irsk band samt Radio Mars med værterne Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe.

UC Syd i Familieuniverset

Studerende fra pædagoguddannelsen i Tønder står for aktiviteter for børn og forældre i Tønder Festivals Familieunivers, som også får besøg af Hoppeline og Pernille kendt fra DR Minisjang.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: