Eleanor Shanley optaget i folkemusikkens Hall of Fame
Endnu et internationalt navn bliver en del af folkemusikkens Hall of Fame: Den irske sangerinde Eleanor Shanley, som har et stort publikum herhjemme.
Åbningskoncerten lørdag d. 17. august kl. 14.00 med Mumle er gratis og foregår på Torvet i Tønder.
Gamle kendinge som Hammerslagsturen og Pubquiz på Hagge’s, men også nyheder som Brorsons fodspor i Tønder, Se-hør og smag Marsken samt visning af vadehavsfilmen Før Stormen, er i år på programmet i dagene op til Tønder Festival.
Rømø-Tønder Turistforening overtog i 2023 tilrettelægningen af 4+ dagene, men konceptet er forblevet det samme, nemlig at præsentere en bred vifte af Tønder Kommunes unikke oplevelser indenfor kultur, natur, geografi, smag, viden, erhverv og mennesker.
En af nyhederne i år er Byggeskik og arkitektur med mening - Tønders huse 1700-1930.
På den ca. 2,5 km. gåtur fortæller Anne Marie Ludvigsen, Museum Sønderjylland, om byggeskikken på Tønder-egnen, som er i en klasse for sig og Tønder By er ingen undtagelse. På byvandringen kommer vi forbi nogle af Tønders karakteristiske bygninger fra 1700-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet, og bygningernes historie krydres med fortællinger om købmænd og kniplingshandlere på kanten af Marsken, og hvordan dansk og tysk kunne mødes i den regionale byggeskik.
Der vil også være andre ture, hvor lokale produkter kan smages, ligesom der er Rundvisning med fri bar hos Norlyk Distillery de tre af dagene.
Programmet indeholder også noget for dem der har vandreskoene med; der er både Natur-kulturvandretur langs Vidåen og Naturvandretur langs Nørresø til Lægan. Hele programmet kan ses på 4+ Facebookside og på TF.dk her.
Åbningskoncerten lørdag d. 17. august kl. 14.00 med Mumle er gratis og foregår på Torvet i Tønder.
Når Mumle er færdig, overtager Mallemuk festen.
Baggrund
Projektet 4+ blev etableret for at festivalgæsterne yderligere ville udvide deres ophold i Tønder Kommune. Det var planen at synliggøre gode oplevelser i hele Tønder Kommune og herved tiltrække nye festivalgæster, samt at få dem til at udvide deres oplevelser og ophold i forbindelse med deres besøg på festivalen – men også at kunne begejstre dem for Tønders unikke tilbud, så de ville vende tilbage til Tønder udenfor ”festival-sæsonen”.
”Jeg håber, at der i programmet er noget for alle. Vi, fra Rømø-Tønder Turistforening, ser i hvert fald frem til at deltage på nogle af turene sammen med gæsterne.” - 4+ Koordinator Anja H. Ebsen
Køb billet til 4+ oplevelser her: https://4plustf.dk/