Spring til indhold

6 nye navne: Verdensstjerne inden for country topper feltet

Udgivet 30. oktober 2026

6 navne føjes til plakaten

Glæd dig til Charley Crockett (USA), Begonia (CAN), Beauxmont (CAN), Magtens Korridorer (DK), Dorthe Gerlach (DK) og Serras (DK).

Det største navn i offentliggørelsen er uden tvivl den amerikanske countrystjerne Charley Crockett, som i disse år regnes blandt de absolut største og mest markante navne på den internationale countryscene. Da han sidst gæstede Tønder Festival i 2019, var han allerede et navn i fremgang. Siden da er hans karriere eksploderet, og han har udviklet sig til en af genrens mest efterspurgte kunstnere med udsolgte turnéer og et stadigt voksende publikum verden over.

 

"Vi er utrolig stolte over at kunne præsentere Charley Crockett på Tønder Festival. Han er et af de største navne inden for countrymusik lige nu, og det er et kæmpe scoop for Tønder Festival, at vi kan tilbyde publikum hans eneste danske koncert i 2027," siger kunstnerisk leder Maria Theessink.

 

Også fra Nordamerika kommer to spændende navne, som begge får deres debut på Tønder Festival. Den canadiske sanger og sangskriver Begonia har med sin stærke vokal og personlige sangskrivning høstet store roser på den internationale musikscene. Sammen med landsmændene i Beauxmont besøger hun festivalen for første gang, og begge koncerter bliver de eneste danske optrædener i 2027.

 

En af festivalens store publikumsfavoritter vender tilbage til Tønder Festival. Dorthe Gerlach har gennem årene skabt en særlig forbindelse til publikum, og hendes nærværende sange og stærke formidling har gjort hende til et navn, mange festivalgæster glæder sig til at opleve igen

 

Et nyt bekendtskab på Tønder Festival bliver rockbandet Magtens Korridorer. Selvom bandet aldrig tidligere har stået på festivalens scener, er der stor forventning til mødet mellem gruppens energiske liveformat og det engagerede Tønder-publikum.

 

Festivalen byder også på et glædeligt gensyn med Serras, der ikke har optrådt siden 2010. Det danske folkemusikorkester har gennem årene opnået en særlig status blandt mange folkemusikelskere, og genforeningen giver publikum en sjælden mulighed for igen at opleve gruppens karakteristiske lyd og musikalske univers.

 

Med offentliggørelsen af de seks navne fortsætter Tønder Festival arbejdet med at sammensætte et program, der favner både internationale stjerner, markante nye stemmer og elskede danske kunstnere.

 

Spar 355 kr. på partoutbilletten

Interessen for Tønder Festival 2027 er allerede stor, og billetsalget er godt i gang. Til og med 31. november, eller så længe de rabatterede billetter er tilgængelige, kan du købe en partoutbillet med en rabat på 355 kr. Dagsbilletter til festivalen kommer i salg den 1. december.

 

 

Kunstnere

49 Winchester (USA)*, Begonia (CAN)*, Beauxmont (CAN)*, Charley Crockett (USA)*, Dorthe Gerlach (DK), Magtens Korridorer (DK), Serras (DK), The Savage Rose (DK)

Og mange flere på vej.

* = Eneste danske konsert i 2027


Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2027

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Annisette optages i Hall of Fame

Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.

Musikønsker 2027

Nu får du chancen for at sætte dit eget aftryk på næste års festivalprogram. Hvem vil du gerne opleve på Tønder Festival 2027?

49 Winchester på Tønder Festival 2027

Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: