En særlig aften fejret på Hagge's
Den 16. november blev en særlig aften fejret på Hagge's i Tønder, da den irske sangerinde Eleanor Shanley blev optaget i Tønder Festival Hall of Fame.
Der er mulighed for at søge stadeplads på hhv. festivalpladsen og campingområdet.
Som stadepladsholder på festivalpladsen vil virksomheden blive en del af det spændende festivalunivers med en foodtruck eller madbod i festivaldagene d. 24.-27- august 2023. Tønder Festival placerer stadeholderne på pladsen, hvor de fleste vil blive placeret samlet i vores kulinariske fællesskab Verdensmad. Stadeholdere kan komme ind på pladsen fra onsdag middag, hvor der vil være adgang til el og vand.
Tønder Festival vil fra 2023 udlevere mobilnumre og dankortterminaler til stadeholdere på festivalpladsen.
Som stadepladsholder på Tønder Festivals campingområde vil virksomheder være en del af det livlige campingmiljø i dagene 20.-28. august 2023. Allerede fra søndagen inden festivalen starter, strømmer de første festivalgæster til campingområdet og området er åbent både for campinggæsterne og for alle øvrige interesserede i ugen op til og med festivalens afvikling. Foruden stadeholdernes spændende boder er der desuden et Instrumenttelt, Campinghøker og Campingscenen med events på campingområdet, som skaber masser af liv og stemning både op til og under festivalen. Stadeholdere på campingområdet kan både være nonfood og foodtruck.
Tønder Festival har som altid fokus på at skabe et varieret og spændende udbud af oplevelser og spisemuligheder for publikum med specialiteter, kvalitetsråvarer og foodtrucks, der kan supplere festivalens egne madboder på både festivalpladsen og campingområdet. Vi glæder os derfor til at modtage ansøgninger fra kommende stadeholdere.
Ansøgningsfrist: 1. marts 2023
Du finder ansøgningsformularerne her
Tønder Festival 24. 25. 26. 27. august 2023
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk