Tønder Festivals officielle merchandisekollektion 2025 er nu klar – og du kan allerede nu sikre dig dine favoritter.
Kollektionen rummer alt, hvad du har brug for til en komplet festivalsommer: t-shirts, hoodies, tasker, caps, muleposer, strikfleece, veste, cowboyskjorter og meget mere. Uanset stil og behov er der noget for enhver, så du kan blive klædt godt på til årets festival.
Kollektionen kan købes eksklusivt i Sport24 i Tønder Gågade og online i vores officielle webshop.
Tønder Festival Merchandise 2025 - designet i samarbejde med Højer Designefterskole
Unikt design skabt af lokal designelev
Som traditionen efterhånden foreskriver, er årets Tønder Festival T-shirt igen designet i tæt samarbejde med Højer Designefterskole. For tredje år i træk har en af skolens talentfulde elever leveret det officielle T-shirt-design, som i år er skabt af Laura Hansen fra skolens grafiske linje, der med sin moderne fortolkning har indfanget festivalens sjæl. Med sit grafiske udtryk og håndtegnede detaljer refererer designet til den håndspillede musik og det organiske fællesskab, som er kernen i Tønder Festival.
Designet er både moderne og tidløst – det respekterer festivalens historie og fornyer samtidig dens visuelle fortælling. Et ægte billede på, hvor festivalen står i dag.
Samarbejdet med Højer Designefterskole er mere end bare kreativt – det er en investering i lokal kultur og næste generations designere. Det understreger festivalens engagement i det lokale erhvervs- og kulturliv, og giver unge formgivere mulighed for at arbejde professionelt med et stærkt, levende brand, der favner både tradition og fornyelse.
Se hele kollektionen og shop allerede nu på webshoppen.
Kristina Lehmann Schjøtt har valgt at opsige sin stilling som administrerende direktør for Tønder Festival og søger nye udfordringer. Bestyrelserne takker helhjertet for hendes dedikerede indsats.
Vejret viste sig fra mange sider på Tønder Festival 2026, men over det hele strålede musikoplevelser fra allerøverste hylde og et publikum, der fyldte pladsen med musikglæde.
Der er ingen nem måde at sige det på, så vi siger det, som det er: Shakey Graves har af personlige årsager aflyst hele sin Europaturné og kommer derfor heller ikke som planlagt til at spille på Tønders Open Air-scene torsdag aften.