Spring til indhold

Årets undervisningsmateriale er nu tilgængeligt

Udgivet 18. juni 2025

Nu er årets
undervisnings-
materiale klar

– og det inviterer eleverne med ind i en undervisning, der både spejler deres verden og stiller krav til deres nysgerrighed, sproglige præcision og evne til at samarbejde.

Materialet er udviklet i forbindelse med årets skolekoncert, hvor rapperen Tessa og FolkBaltica Ensemblet optræder for elever i udskolingen. Undervisningsopgaverne tager afsæt i koncertens kunstnere og Tønder Festival – og giver eleverne mulighed for at arbejde kreativt, analytisk og kommunikativt før og efter skolekoncerten.

Årets opgaver bringer aktuelle emner og autentiske formater i spil: Eleverne skal for eksempel analysere og diskutere tekster af den danske rapper Tessa, som mange allerede kender fra musikscenen – og nu også fra skolekoncerten. Der arbejdes med sproglig stil, identitet og holdninger – og eleverne får selv mulighed for at udtrykke sig kreativt.

Derudover byder materialet på opgaver, hvor eleverne skal udforme rapporter, planlægge og producere podcastindhold, fordybe sig i faglig læsning, kommunikere på tværs af formater og sprog og meget mere. Der er fokus på virkelighedsnære situationer, samarbejde og refleksion – og på at give eleverne sproget i hænderne gennem både mundtlig og skriftlig aktivitet.

Materialet lægger op til, at eleverne skaber noget selv – og til, at undervisningen bliver mere end bare teori. Den bliver levende, aktuel og vedkommende.

Materialet er nu tilgængeligt for alle skoler her – klar til at styrke både undervisningen og elevengagementet.

 

Skolekoncerten finder sted på Open Air-scenen torsdag den 28. august klokken 9.30 til 11.30.

 

OBS. Der serveres ikke alkohol på Open Air området under skolekoncerten.

 

Skolekoncerten er udelukkende for tilmeldte skoler (elever fra 7. klasse og opefter) samt publikum, der i forvejen har købt billet til Tønder Festival.


Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

www.x.com/toenderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg: www.TF.dk

Nyheder

Musikønsker 2027

Nu får du chancen for at sætte dit eget aftryk på næste års festivalprogram. Hvem vil du gerne opleve på Tønder Festival 2027?

49 Winchester på Tønder Festival 2027

Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival.

That's A Wrap

Genoplev Tønder Festival 2026 i årets That's a Wrap-video.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: