Spring til indhold

Annisette optages i Hall of Fame

Udgivet 2. oktober 2026

Endnu en markant kunstner optages

Hall of Fame, som blev etableret i 2021, offentliggør endnu en markant kunstner. Annisette bliver den syvende musiker, der optages i Hall of Fame.

Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.

De øvrige hædrede kunstnere er Povl Dissing (2021), Niels Hausgaard (2022), Finbar Furey (2023), Eleanor Shanley (2025) og Rasmus Lyberth (2026).

"I mange årtier har Annisette, både som solist og med The Savage Rose, begejstret et dansk og internationalt publikum. Sammen med sin afdøde mand, Thomas Koppel, satte hun et markant aftryk på dansk musikliv med sin stærke og personlige stemme. Efter hans død har hun formået at fastholde både musikken og sit stærke humanistiske engagement for mennesker verden over," siger Poul-Henrik Jensen fra Tønder Festival Fond.

Optagelsen fejres ved et Hall of Fame-arrangement lørdag den 14. november 2026 på Hagge's i Tønder.

Om Hall of Fame Initiativet til Hall of Fame blev taget af Tønder Festival Fond og etableret i juni 2021. Formålet er at hædre udvalgte og fremtrædende kunstnere inden for dansk og international folk- og rootsmusik.

På sigt bliver Hall of Fame en del af et kommende center for folk- og rootsmusikken i Tønder.

Kunstværk i træ Som en del af hæderen modtager kunstneren et kunstværk i ord og træ, skabt af forfatter og kunstner Sanne Flyvbjerg samt billedkunstner og formgiver Søren Assenholt.

Værket består af en træbuste og en lyrisk fortælling. Kunstnerparret har gennem en årrække samarbejdet med Tønder Festival.


Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2027

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Ny administrerende direktør og ny CFO

Bestyrelserne i Tønder Festival Forening og Tønder Festival Fond har besluttet at ansætte Jacob Bartholin som administrerende direktør for Tønder Festival. Han har været konstitueret direktør siden september 2026. Samtidig tiltræder Mads Zethsen som festivalens nye CFO den 1. december 2026.

Annisette optages i Hall of Fame

Endnu et stort dansk navn med international gennemslagskraft bliver en del af folk- og rootsmusikkens Hall of Fame. Sangerinden Annisette fra The Savage Rose optages som den næste kunstner i rækken.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: