Bliv frivillig på Tønder Festival 2026
Med et stærkt program, tusindvis af gæster og fire dage fyldt med musik, fællesskab og oplevelser følger også behovet for flere frivillige hænder.
Med et stærkt program, tusindvis af gæster og fire dage fyldt med musik, fællesskab og oplevelser følger også behovet for flere frivillige hænder.
Tønder Festival er bygget på frivillighed. Hvert år er det de mange frivillige, der skaber rammerne om den særlige festivaloplevelse – fra opbygning og afvikling til gæsteservice, camping, madfunktioner og barer.
"Uden frivillige ingen Tønder Festival. Vi er dybt afhængige af de mange mennesker, der hvert år vælger at bruge deres tid og energi på at skabe festivalen sammen med os. Når interessen for festivalen er stor, stiger behovet for frivillige også, og derfor leder vi nu efter flere, som har lyst til at blive en del af fællesskabet."
Vi mangler særligt frivillige til blandt andet:
Indgange
Camping
Barer og madfunktioner
Greenteam
Teknikhold
Frivilligfesten
Bliv en del af fællesskabet
Som frivillig bliver du en del af et stærkt fællesskab med mennesker i alle aldre. Du får mulighed for at opleve festivalen fra en anden side, møde nye mennesker og bidrage til en af Danmarks største frivilligdrevne festivaler.
Vi opfordrer også lokale foreninger, uddannelsesinstitutioner, studiegrupper og vennegrupper til at kontakte os. Måske er I flere, der har lyst til at tage vagter sammen og blive en del af festivalholdet.
Hvad får du som frivillig?
Som frivillig på Tønder Festival får du blandt andet:
Adgang til festivalen efter gældende frivilligvilkår
Forplejning i forbindelse med dine vagter
Adgang til frivilligområder og sociale aktiviteter
Nye erfaringer og stærke relationer
Mulighed for at blive en del af et helt særligt fællesskab
Har du lyst til at være med? Se de ledige frivilligstillinger og ansøg på tf.crewmatch.dk.
Sammen skaber vi Tønder Festival 2026.
Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026
www.facebook.com/tonderfestival
X: @tonderfestival
Instagram: @tonderfestival
Billetsalg på www.tf.dk