Spring til indhold
27. - 30. august 2025

Eksklusiv workshop med Take Me To The River All-Stars

Udgivet 19. august 2025

Onsdag d. 27. august kan du opleve noget helt særligt på Tønder Festival!

Take Me To The River All-Stars gæster festivalen med ikke bare én, men to stærke koncerter og en eksklusiv workshop, der bringer varmen og rytmerne direkte fra New Orleans og Memphis til Tønder.

Allerede onsdag kl. 14:15 går bandet på Open Air-scenen, og dagen efter – torsdag kl. 13:00 – kan du opleve dem i Telt 1. Her venter et liveband i absolut verdensklasse med Cyril Neville, Ivan Neville, Ian Neville, Omari Neville, Big Chief Bo Dollis Jr., Anjelika “Jelly” Joseph, Robert Mercurio, Deven Trusclair og Martin Shore. Musikken trækker tråde til soul, blues, funk og Mardi Gras-traditioner og er en del af det prisvindende multimedieprojekt Take Me To The River, der hylder musikarven fra det amerikanske syd.

Men det stopper ikke her. Samme onsdag kl. 17:15 i Jamteltet kan du komme helt tæt på både musikken og kulturen, når bandet inviterer til en unik og interaktiv workshop. Med afsæt i New Orleans’ rige musikarv tager filminstruktør og musiker Martin Shore samt de særlige gæster Big Chief Bo Dollis Jr. og percussionist Brian Richburg Jr. deltagerne med på en rejse gennem byens musikalske rødder – fra Congo Square og second line til bounce, funk og Mardi Gras Indian-kulturen.

Workshoppen er åben for alle – uanset alder og musikalsk erfaring – og byder på live-demonstrationer, kropspercussion og rytmecirkler med call-and-response. Her bliver publikum inviteret til at klappe, stampe og groove med i en medrivende fejring af fællesskab, rytme og kulturel stolthed.

Take Me To The River All-Stars spiller kun på én dansk festival i 2025 – og det er her i Tønder. Gå ikke glip af denne enestående mulighed for at opleve amerikansk musikhistorie udfolde sig live, både på scenen og i øjenhøjde med publikum.



Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

www.x.com/toenderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg: www.TF.dk


Nyheder

Bo Ludvigsens Frivillighedspris 2025 uddelt til to lokale ildsjæle

For fjerde gang blev Bo Ludvigsens Frivillighedspris uddelt under Tønder Festival. Prisen er til minde for den tidligere formand for Tønder Festival Forening, Bo Ludvigsen, som uventet gik bort i 2021, og markerer hans store betydning for festivalen og det frivillige fællesskab.

Fotograf: Marc Roed

Tak for i år – og på gensyn i 2026

Tønder Festival sender en stor tak til alle frivillige, sponsorer, samarbejdspartnere, musikere, publikum og alle de mange engagerede kræfter, der sammen skabte endnu en festival i musikkens og fællesskabets tegn.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: