
Tessa optræder til Tønder Festivals skolekoncert 2025
Den danske rapper Tessa, der med sin ærlige og rå lyrik taler til de unge generationer, indtager scenen til årets skolekoncert.
Som tidligere annonceret vil der også i år være Tønder Festival-stemning under Copenhagen Jazz Festival. Det sker 9. juli, når Tønder Festival med en “Friendly Takeover” i samarbejde med arrangørerne Roots & Jazz står for en række koncerter på Den Røde Plads på Nørrebro. På plakaten er Rikke Thomsen, Luke Winslow-King og Elephant Sessions – og det hele rundes af med bal og koncert med Fanø-gruppen Det Yderste Hav.
Det bliver en afslutning med maner, hvor alle danseglade og nysgerrige kan få en stor musikalsk oplevelse. Efterfesten med Det Yderste Hav foregår i Multisalen, der ligger i forlængelse af Den Røde Plads.
Det Yderste Hav: Folkemusik-traditionerne lever i fuldt flor på Fanø. Både når det gælder de smukke sønderhoning- og fannikmelodier, der i mere end 250 år er blevet overleveret i en ubrudt linje, og de danse, der er knyttet til melodierne. Kernen i Det Yderste Hav er rigspillemand og violinist Peter Uhrbrand, den klassisk uddannede guitarist Jørgen Bjørslev og forfatteren Jeppe Brixvold.
Roots & Jazz tilbyder tilkøb af late night dinner, så der er noget til at balancere kaffepunchen.
Tønder Festival “Friendly Takeover”, Den Røde Plads, Nørrebro, 9. juli 2024:
16:00: Rikke Thomsen med band (DK)
18:00: Luke Winslow-King (USA)
20:00: Elephant Sessions (SCO)
21.30: Efterfest med Det Yderste Hav
Der er fri entré til koncerterne. Se mere på www.rootsjazz.dk/festival-2024
Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
Twitter: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk