Spring til indhold
Fotograf: Henrik Emtjkær Hansen

Folk Spot Denmark vender tilbage til Tønder Festival i 2025

Udgivet 24. juni 2025

Eksport- og showcaseprojektet har fået ny økonomisk opbakning

Efter en stærk afslutning i 2024 – som mange troede ville blive den sidste – er projektet Folk Spot Denmark heldigvis tilbage som en del af programmet på Tønder Festival.

Eksport- og showcaseprojektet har fået ny økonomisk opbakning fra Folketinget efter Charlotte Broman Mølbæk (SF) talte folkemusikkens sag, og derfor kan SPOT, sammen med Tønder Festival, igen i år præsentere et Folk Spot-lineup af markante og nyskabende navne fra den danske og nordiske folkemusikscene. Folk Spot Denmark har siden 2012 fungeret som en vigtig platform for at bringe dansk og nordisk folk- og rootsmusik ud til det internationale marked. Projektet tiltrækker hvert år branchefolk og festivalarrangører fra hele verden, som får mulighed for at opleve musikken live i unikke rammer på Tønder Festival. Årets Folk Spot-program byder på en alsidig række artister, der spænder fra det traditionelle til det genre-udforskende, og tilsammen tegner de et bredt og aktuelt billede af den moderne folkemusikscene. Glæd jer til at opleve ULD, VÍÍK, Elias Rønnenfelt, Trinelise Væring, Thorbjørn Risager & the Black Tornado og Sunbörn. Med dette stærke line up fortsætter Folk Spot Denmark sin mission om at vise bredden og kvaliteten i nutidig folk – og åbne nye døre for danske artister i udlandet. Folk Spot Denmark finder sted under Tønder Festival den 29.-30. august 2025, og koncerterne vil være åbne både for festivalens publikum og de inviterede internationale gæster.

Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

www.x.com/toenderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg: www.TF.dk

Nyheder

Bliv frivillig på Tønder Festival 2026

Med et stærkt program, tusindvis af gæster og fire dage fyldt med musik, fællesskab og oplevelser følger også behovet for flere frivillige hænder.

Poul Krebs åbner Tønder Festival 2026

Åbningskoncerten Open Air-scenen på årets Tønder Festival leveres af Poul Krebs. Den folkekære sangskriver fylder i år 70 år og har bag sig et langt og betydningsfuldt musikliv, hvor han gennem årtier har samlet publikum med sine sange og historier.

Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt

Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er for længst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.

Naturens Helte indtager Familieuniverset

De pædagogstuderende fra UC SYD er klar med genbrugsmaterialer, kreative værksteder og masser af aktiviteter i Familieuniverset – i år under temaet Naturens Helte.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: