Spring til indhold
26. - 29. august 2026

Friendly Takeover på Den Røde Plads 2026

Udgivet 1. maj 2026

Tønder Festival rykker til København

Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026.

Her kan københavnere, festivalgængere og musikelskere opleve tre stærke navne, der alle har en særlig forbindelse til Tønder Festival – enten som tidligere optrædende eller som del af årets line up.

Årets Friendly Takeover byder på en varieret musikalsk oplevelse hvor publikum kan opleve Lea Kampmann (FO/DK), der tryllebinder med nordisk melankoli og drømmende pop; The Bros. Landreth (CAN), Grammy-vindende brødre med rødder i soulfuld rootsrock; og Tako Lako (DK), der leverer eksplosiv balkanbeat og festenergi. Tre kunstnere, der på hver sin måde trækker tråde til den internationale folk-, roots- og rockscene.

Arrangementet er en del af samarbejdet mellem Tønder Festival og Roots & Jazz Copenhagen og giver københavnerne en smagsprøve på den unikke stemning, man kan opleve i Tønder sidst i august, når festivalen løber af stablen den 26-29. august 2026.

Der er fri entré til Tønder Festival Friendly Takeover – men for at sikre dig en plads, skal du hente din gratis billet her fra d. 1. maj kl. 10.00: https://secure.tickster.com/da/4bh8yvefdh4jn9d/


Dagens program

16.00: Lea Kampmann (FO / DK)

18.00: The Bros. Landreth (CAN)

20.00: Tako Lako (DK)

 


Den Røde Plads vil som altid summe af liv, musik og god stemning. Områdets boder sørger for forfriskninger og lækker mad – og som en særlig hilsen fra Sønderjylland kan publikum naturligvis også møde nogle af de der til dagligt arbejder på Tønder Festival kontoret.

Tønder Festival Friendly Takeover er en tilbagevendende tradition, hvor festivalen flytter noget af sin folkelige varme og musikalske mangfoldighed til København. Det er en kærlig forsmag på den store musikoplevelse, der venter sydpå i sensommeren – med folkemusik, americana, roots og masser af fællesskab.

Se hele Roots & Jazz programmet her: https://www.rootsandjazz.dk/program/

 

Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: @tonderfestival

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Friendly Takeover på Den Røde Plads 2026

Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026.

Fra gælisk sang til norsk country

Årets sidste navne er på plads. Yderligere fem navne med vidt forskellig baggrund, fra debutant til prisvinder føjes til plakaten for Tønder Festival 2026.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: