Frivillig Alice Damm ser tilbage på 50 år som frivillig

Året var 1974. Den 22-årige Alice Damm gik på Tønder Statsseminarium, hyggede sig med vennerne og var med i seminariets jazzklub. Og så begyndte snakken. Hvis de kunne i Roskilde og i Skagen, så kunne de vel også i Tønder.
Det var sådan folk- og rootsmusikken kom til byen med en byfestival, der senere skulle blive Tønders fyrtårn.

“For mig var det helt ny musik. Jeg kendte ikke meget andet end den jazzmusik, jeg havde hørt. Så jeg hoppede ind i noget helt ukendt. Jeg blev simpelthen revet med, fordi vi var en flok,” fortæller Alice Damm, der er i dag er 72 og har været frivillig på Tønder Festival i 50 år.

Alice lod sig ikke kun rive med af musikken, men også af det spirende fællesskab. Som en af de første frivillige i Visemøllen blev hun en del af et lille hold, der satte borde og stole op, byggede barer og flyttede rundt på udstyr. “Alt-muligt-jobbet” blev afløst af en fast rolle på billetholdet, som Alice har været en del af lige siden.

Fra analoge telefonbestillinger til digitale armbånd
De første år var alt analogt. Festivalgæster ringede og ville bestille billetter – ofte forgæves, når store navne som Pete Seeger var udsolgt. Det krævede en dyb indsigt i programmet og evnen til at sælge alternativer.

“Vi har tit joket med, om de gæster, vi fik sendt til andre koncerter, ville komme og give os et par på hovedet, hvis de ikke kunne lide det, vi havde solgt dem billetter til. Men det skete nu ikke. Og det var skidesjovt,” griner Alice.

I dag er det anderledes. Med en digital billetløsning er Alice og resten af billetholdet primært armbånd-uddelere. Men hendes engagement er ikke blevet mindre. Og for nogle år siden fik hun endnu en frivilligrolle - som omviser. I dagene op til festivalen guider hun gæster rundt i Tønder og fortæller om byens og festivalens historie. Og om det stof, festivalen er gjort af.

Som mangeårig øjenvidne er Alice Damm ikke i tvivl om, at Tønder Festival har sat sit præg på byen. Men det skete ikke uden modstand.

“Festivalen var jo en bi, der kom flyvende ind udefra, men de to ting har formet hinanden. Byen har adopteret festivalen. Men i starten tænkte byens borgerskab, at det dér - det er vist et seminarieprojekt. Sådan noget Woodstock-agtigt noget med “de røde”. Men så bredte det sig, og de handlende fik smag for det.”

Musikalsk dannelse og forpligtende fællesskab
Det er ikke kun frivilligheden i sig selv, der har holdt Alice fast i fem årtier. Det er også, hvad frivilligheden har givet igen.

“Jeg kom ind i et nyt liv, der dannede mig. Det at kaste mig ud i noget ukendt er blevet min drivkraft,” siger hun.

Gennem festivalen er Alice blevet musikalsk dannet. Hun nævner med gåsehud koncerter med Eric Bogle, Arlo Guthrie og Pete Seeger, men glæder sig lige så meget til i år at høre Elephant Sessions og Kellermensch – sammen med sine børn.
Den musikalske nysgerrighed og åbenhed er en gave, frivilligheden har givet hende. Og så er der fællesskabet.

“Jeg opdagede hurtigt, at frivilligheden forpligtede, fordi de andre frivillige blev mine venner. Og de venner, dem har jeg endnu. En stærk dimension ved vores venskab er, at når vi ikke er på festivalen eller hører musik på Hagge’s, så snakker vi om musik. Det er blevet en integreret del af vores liv. Det tror jeg ikke, jeg havde forestillet mig. Og jeg fik så mange venner, at jeg blev gift med to af dem,” fortæller Alice og slår en latter op.

“Altså ikke samtidig. Den ene havde jeg i 11 år, og den anden har jeg endnu. Så de to bedste, dem nappede jeg. Jeg har også tre børn, som er gæster på festivalen. Men de er ikke frivillige, desværre. Og jeg kan ikke sige hvorfor. For da de var små, havde vi dem jo med. Og mine to yngste drenge, de sov på en hylde i Schweizerhalle eller nede under baren, når de blev trætte. Er det ikke at sige, at de har fået det ind med modermælken?”

Tønder Festival som livsnerve
For Alice er Tønder Festival mere end musik og mere end fællesskabet. Den er blevet en livsnerve – et dannelsesrum og en del af hendes identitet.

Og når hun guider gæster rundt i byen og taler om festivalens betydning for lokal udvikling og kulturarv, er hun ikke i tvivl: Der bliver skabt en kultur i Tønder, som ikke findes andre steder.

Men den allerstørste gave er at give til fællesskabet, mener Alice.

“Det, man får igen, kommer helt af sig selv.”

Sidste år blev otte af festivalens oprindelige 20 frivillige, der stadig er aktive, hædret ved et arrangement, hvor de fik tildelt “livsvarige” festivalarmbånd.
Til det svarede Alice Damm høfligt:

“Mange, mange tak. Men det bliver slet ikke nødvendigt. For vi er frivillige - vi fortsætter.”

Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

www.x.com/toenderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg: www.TF.dk