Spring til indhold

Tessa optræder til Tønder Festivals skolekoncert 2025

Udgivet 1. april 2025

Tessa indtager scenen til årets skolekoncert

Det bliver en fest ved den store Open Air-scene, når op mod 6.000 skoleelever fra hele Syd- og Sønderjylland og den anden side af grænsen traditionen tro inviteres til skolekoncert på Tønder Festival 2025.

Den danske rapper Tessa, der med sin ærlige og rå lyrik taler til de unge generationer, indtager scenen til årets skolekoncert.

 

Årets skolekoncert byder på to fornemme navne, når det hele går løs. Der er traditionen tro et gensyn med folkBALTICA Ensemblet, som har rødder i det danske og tyske fællesskab. Det 50 mand store ensemble af unge musikere krydser grænser for traditionel og nutidig folkemusik, både geografisk og musikalsk.

Det andet navn er den danske rapper Tessa, der siden sit gennembrud i 2019 har markeret sig som en af Danmarks mest populære hiphopartister.

 

Vi har fra skolerne fået tilbagemeldinger om, at man ønsker en kunstner, der “taler” til de unge – og det har vi naturligvis lyttet til. Og hvem kunne i den forbindelse være mere oplagt end Tessa, som er et stort forbillede for mange i den yngre generation?,” siger Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink og fortsætter:

Tessas ærlige og rå lyrik forholder sig til emner som identitet, modgang og empowerment. Det gør hende relaterbar og autentisk - og netop det autentiske er kernen i al den musik, vi præsenterer på Tønder Festival.”

 

Tessa optræder med band, og skolekoncerten er hendes eneste optræden under festivalen.

Skolekoncerten finder sted på Open Air-scenen torsdag den 28. august klokken 9.30 til 11.30.

 

OBS. Der serveres ikke alkohol på Open Air området under skolekoncerten.

 

Skolekoncerten er udelukkende for tilmeldte skoler (elever fra 7. klasse og opefter) samt publikum, der i forvejen har købt billet til Tønder Festival.

Skolekoncerten henvender sig til elever fra 7. klasse og opefter. Interesserede skoler kan henvende sig på skolekoncert@tf.dk – det er gratis for skolerne at deltage, men tilmelding er først til mølle.

Nyheder

Bliv frivillig på Tønder Festival 2026

Med et stærkt program, tusindvis af gæster og fire dage fyldt med musik, fællesskab og oplevelser følger også behovet for flere frivillige hænder.

Poul Krebs åbner Tønder Festival 2026

Åbningskoncerten Open Air-scenen på årets Tønder Festival leveres af Poul Krebs. Den folkekære sangskriver fylder i år 70 år og har bag sig et langt og betydningsfuldt musikliv, hvor han gennem årtier har samlet publikum med sine sange og historier.

Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt

Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er for længst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.

Naturens Helte indtager Familieuniverset

De pædagogstuderende fra UC SYD er klar med genbrugsmaterialer, kreative værksteder og masser af aktiviteter i Familieuniverset – i år under temaet Naturens Helte.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: