49 Winchester på Tønder Festival 2027
Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival.
Tønder Festival har endnu engang sikret sig et navn, som mange danske fans ellers skulle rejse langt for at opleve.
Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival. 49 Winchester spiller onsdag den 25. august.
"Det er noget af et scoop for Tønder Festival, at vi kan præsentere 49 Winchester til deres eneste danske koncert i 2027. Bandet har oplevet en imponerende udvikling de seneste år og har opbygget en stor og dedikeret fanskare langt uden for USA. De passer perfekt ind på Tønder Festival med deres stærke sangskrivning, autentiske udtryk og rødder i den amerikanske musiktradition," siger festivalens kunstneriske leder, Maria Theessink.
49 Winchester har stille og roligt opbygget et ry som et af de mest overbevisende navne på den moderne countryscene. Fra deres beskedne begyndelse i Castlewood, Virginia, er de vokset til et band, der sælger koncertsale ud og tiltrækker et stadigt større publikum verden over.
Bandet blev dannet af barndomsvennerne Isaac Gibson og Chase Chafin og har gennem årene udviklet en karakteristisk lyd med rødder i den appalachiske fortælletradition. Med inspiration fra country, rock og folk har de skabt et musikalsk univers, der både er traditionsbevidst og nyskabende. Deres kompromisløse fokus på autenticitet og deres utrættelige arbejdsmoral har ført dem fra lokale jam sessions på verandaen til nogle af verdens største musikscener.
Deres seneste album, Change of Plans, markerer et vigtigt kapitel i bandets historie. Albummet blev indspillet på blot otte dage med den Grammy-vindende producer Dave Cobb og viser et band på toppen af sin kreative form. Med en overbevisende balance mellem rå energi og musikalsk finesse kredser sangene om temaer som forandring, modenhed og vedholdenhed.
Albummet spænder fra energiske og genreoverskridende numre til mere personlige og eftertænksomme sange og understreger, hvorfor 49 Winchester i dag regnes blandt de mest spændende navne på den amerikanske roots- og countryscene.
"Vi startede det her fra det mindst mulige frø... og ved at holde fast i den samme tankegang føles det endelig, som om vores tid er kommet," har forsanger Isaac Gibson udtalt.
For publikum i Danmark bliver Tønder Festival således den eneste mulighed for at opleve 49 Winchester live på dansk jord i 2027.
Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026
www.facebook.com/tonderfestival
X: @tonderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg på www.tf.dk