Spring til indhold

Optog i anledning af festivalens jubilæum

Udgivet 16. august 2024

En gammel tradition vækkes til live

I anledning af Tønder Festivals 50-års jubilæum markeres åbningen af festivalen med et optog fra torvet i Tønder.

En festlig tradition får nyt liv i forbindelse med Tønder Festivals 50-års jubilæum. Et optog fra centrum i Tønder ud til festivalpladsen med en veteran-brandbil i front.

 

Tilbage i tiden blev åbningen af Tønder Festival markeret med et optog anført af Tønder Frivillige Brandværns gamle brandbil. Nu bliver traditionen vakt til live igen i anledning af festivalens jubilæum, og på den måde sender Tønder Festival 2024 en hilsen til historien.

 

I brandbilen vil der være spilleparate musikere, som vil fyre op under jubilæumsoptoget. Håbet er, at både festivalgæster og folk på gaden vil danne trop og gå med i optoget.

 

Jubilæumsoptoget finder sted onsdag 21. august. Der er afgang fra torvet i Tønder kl. 11.30.

Ruten går derpå ud til festivalpladsen.

 

Vi vil gerne opfordre alle, som har lyst til at følge brandbilen og være en del af optoget, til at deltage. Publikummer uden armbånd bedes gå til Indgang Øst ved Vandtårnet efter optoget for adgang til den gratis åbningskoncert. Gæster med armbånd kan bruge Indgang Vest, hvorfra brandbilen og optoget fortsætter gennem festivalpladsen op til området ved Open Air Scenen.

Åbningsceremonien begynder kl. 12.15 ved Open Air Scenen. Byens borgmester, protektor H. K. H. Prinsesse Marie og den amerikanske ambassadør holder taler, og det skotske band Skipinnish leverer musikken ved den officielle åbning af Tønder Festival.

 

 

 

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Musikønsker 2027

Nu får du chancen for at sætte dit eget aftryk på næste års festivalprogram. Hvem vil du gerne opleve på Tønder Festival 2027?

49 Winchester på Tønder Festival 2027

Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival.

That's A Wrap

Genoplev Tønder Festival 2026 i årets That's a Wrap-video.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: