Billetterne sættes til salg via tf.dk ligesom øvrige festivalbilletter.
For at sikre det bedste flow ind på camping samtidig med, at det skal hjælpe festivalen med planlægningen og sikre, at der er plads til alle på campingpladsen. Du skal derfor i forbindelse med din booking oplyse følgende:
– Længden af dit ophold
– Størrelsen på den enhed, som du overnatter i.
– Antal af personer der skal overnatte i enheden (Der kan tilkøbes flere personer, hvis booking nummer oplyses)
–
Om du ønsker at tilkøbe strøm (Der vil være et begrænset antal enheder
og strømpladser til salg, så der tages forbehold for udsolgte
enheder/strømpladser.)
Du kan også vælge en af Tønder Festivals egne boformer, der omfatter lodges, familie-tipier og tenthouses.
Overnatningsenheder må udelukkende benyttes af personer med gyldigt campingarmbånd. Personer uden gyldigt adgangsbevis vil blive afvist.
Det er tilladt at have besøg af gæster på campingpladsen, men disse må ikke overnatte.
Ledsagerbillet
Du bedes sende en mail til info@tf.dk og vedhæfte hjælperbevis, bevillingsskrivelse eller lignende dokumentation. Desuden skal det oplyses om hjælperen bor i egen campingvogn/eget telt. Herefter får hjælperen tilsendt campingbillet uden beregning.
Placering
Der er reserveret plads til festivalgæster med mobilitetshandicap tæt ved Indgang Syd.Her findes også toilet og bad for handicappede.
Campingarmbånd til handicappede købes via den særlige kategori på tf.dk – Køb billet.
På handicap-camping gælder i øvrigt de samme regler som på resten af campingpladsen.
Det kan man fra kl. 8.00 søndag d. 22. august.
Camping-informationen er ikke åben hele døgnet, og efter lukketid bliver der etableret et midlertidigt transitområde, hvor man kan opholde sig natten over og checke ind næste morgen.
Der forefindes badevogne med kabiner med koldt og varmt vand til rådighed. Benyttelsen er gratis, og for at vi fortsat kan tilbyde denne service uden beregning, opfordrer vi til, at man hjælper med at holde vognene rene og indbydende.
Desuden findes ved brandtårnet et større badetelt med separate kvinde- og mandeafdelinger, enkelt indrettet, men med hygge og atmosfære.
Ved de fleste toiletvognene på pladsen findes udslagskummer, hvor campingtoiletter kan tømmes – og kun der!
På campingområdet vil der i de første dage være begrænsede bade- og toiletfaciliteter til rådighed.
Afmærkning/reservation af parcel(ler) kan ske ved at placere en overnatningsenhed på den pågældende parcel. Det er ikke tilladt for gæster at reservere parceller før søndag d. 19. august kl. 8.00. Afmærkninger før dette tidspunkt vil blive fjernet.
Hvis man ønsker at reservere en parcel til andre gæster, som ankommer senere, skal billetten for deres overnatningsenhed medbringes. Medbring selv materiale til afmærkning af området. Afmærkning af ekstra pladser må kun ske efter anvisning fra en campingmedarbejder på pladsen.
Man kan ikke leje et telt, men et TentHouse, en Tipi eller en Lodge.
Der er plads til at to personer kan overnatte.
Der vil være et begrænset antal TentHouses til rådighed, så der tages forbehold for udsolgte enheder.
Der oprettes ikke venteliste til TentHouse.
Af hensyn til brandsikkerheden skal der være 3 m’s afstand mellem overnatningsenheder (telt, campingvogn, camper eller bil, hvori der overnattes) og må ikke parkeres på en brandvej.
Køretøjer samt pavilloner/solsejl uden sidevægge må placeres inden for sikkerhedsafstanden og må ikke parkeres på en brandvej.
Brug af åben ild, herunder bål, fyrværkeri, fakler, gasblus, stearinlys mv., er forbudt.
Brug af grill (både kul- og gasgrill) må kun finde steder på de afmærkede grillpladser.
Skulle du have lyst til at overnatte i et område, hvor man ligger i telte tæt på hinanden og ikke har bilen placeret lige ved siden af, har du mulighed for dette i områderne ”Baghaven” og ”Marsken”.
”Baghaven” er vores livlige musikområde, og er beliggende i centrum af campingpladsen, i forlængelse af campingpladsens købmands- og musikområde. Her er derfor liv og glade dage – også nogle gange om natten. Booker du denne billet vil du reservere en plads i dette område.
”Marsken” er vores stilleområde, og er beliggende i udkanten af campingområdet. Her er dejligt fredeligt. Booker du denne billet vil du reservere en plads i dette område.
Eftersom du ikke kan have din bil med ind på disse områder, er det billigere at overnatte her end på resten af campingpladsen, men siden områderne ikke er så store, er der et begrænset antal billetter til salg.
Hvis du medbringer bil, kan den placeres i særskilt parkeringsområde.
Campingarmbånd (100 kr. pr. person) skal tilkøbes oveni.
Derudover kan du leje en tipi, der allerede står klar, når du ankommer på campingpladsen. TenTipi-teltene har en teltdug af bomuld/polyester-blanding og presenningsgulv. En TenTipi er 5,3 meter i diameter, 3,1 meter høj og kan huse op til 8 personer.
Fordele ved et TentHouse
– Tæt på festivalpladsen.
– Der er indlagt strøm og lys.
– Der er en 135 x 200 cm madras
– Indvendig aflåselig safety-boks og hele TentHouse`et kan aflåses.
– Fast bund, hævet over jorden.
– Plads til bagage.
– Strøm er inkl. i lejeprisen.
Er det muligt at leje en-dags TentHouse?
Nej, det kan af praktiske hensyn ikke lade sig gøre.
Hytternes mål er: B160 cm X L240 cm X H190 cm.
De leveres med en dobbeltseng med 2 madrasser. Sengen måler 190 X 150 cm og der er plads til opbevaring under sengen.
I hytterne er der en stikdåse, så mobiltelefoner m.m. kan blive ladet op. Strøm er inkluderet i lejeprisen.
Hytterne er lavet af træ med et kraftigt presenningstag og kan låses af med en hængelås.
Kæledyr (hund og/eller kat) må medbringes på campingpladsen, såfremt ejeren fører disse i snor. Giver kæledyret anledning til klager, skal campingmedarbejdernes henstillinger følges. I yderste konsekvens kan der ske bortvisning fra pladsen.
Områder med adgang til strøm må kun benyttes af gæster, som har købt strøm, Medarbejderne anviser plads på strøm-områder. Ved reservation af parcel(ler) til andre skal alle strømkvitteringer samt billetter for overnatningsenheder medbringes. Den udleverede label for betalt strøm skal anbringes synligt på telt/campingvogn/camper synligt fra brandvejen. Max strømbelastning: 7A/1500W. Kun CEE-kabler må anvendes. Der kan være langt til nærmeste stikdåse, så medbring evt. forlængerkabel. Forlængerkabel og stik kan lejes i Billetvogn Syd og afhentes i Camping Info.
På
hver parcel må der være 1 stk. køretøj (bil, motorcykel eller
tilsvarende). Øvrige biler kan parkere på de offentlige
parkeringspladser i byen.
For gæster i tenthouses, tipi’er, lodges, Jam-Camp og teltområdet Marsken er der parkering på et område i nærheden.
Det er ikke muligt at parkere ved Camping-Høkeren.
Det er tilladt at køre ind og ud af campingpladsen under opholdet, men af sikkerhedsmæssige grunde henstiller vi, at bilkørsel på pladsen begrænses mest muligt.
Hvis man ønsker at opstille pavillon eller partytelt, skal der købes særskilt billet for denne enhed. På strømområdet skal der desuden købes strømbillet for denne.