
Tag forskud på festivalstemningen med årets 4+ program
Visit Rømø & Tønder har sammensat et spændende 4+ program forud for dette års Tønder Festival.
Udvid dit ophold i Tønder kommune med dette års 4+ program
D. 23., 24., 25. og 26. august 2025 inviterer Visit Rømø & Tønder igen til 4+ oplevelser i dagene op til festivalen: Et stærkt program fyldt med aktiviteter, der fremhæver alt det, Tønder Kommune har at tilbyde inden for kultur, natur, gastronomi, historie og erhverv.
I år kan man bl.a. opleve:
Rundvisning, fri bar, musik og grillbuffet hos Norlyk
Både d. 23. og 26. august inviterer Norlyk Destilleri til en eksklusiv rundvisning med mesterdestillatør Claus Norlyk, efterfulgt af lounge-musik, sommergrillbuffet og fri bar i hyggelige omgivelser. En aften med smag, stemning og lokale oplevelser i centrum.
Kunst og grænselandet
Har du en interesse for kunst og kultur, kan du den 25. august tage med på en guidet tur til Noldes Museum, som ligger lige syd for den dansk-tyske grænse. Her får du både mulighed for at opleve den smukke natur og høre om det dansk-tyske kulturlandskab – og blive klogere på, hvorfor billedkunstner Emil Nolde valgte at bosætte sig netop dette sted.
Ølsmagning, visesang og anekdoter på Klostercafeen
D. 24 August byder Klostercafeen i tønder på en aften i øllets tegn, når Jørgen Rüdinger guider dig gennem en smagning af intet mindre end otte forskellige øltyper. Undervejs deler han ud af sine mange erfaringer og viden indenfor øllets verden.
Om 4+
4+ blev etableret med et formål om at give festivalgæster lyst til at blive lidt længere i Tønder Kommune – og komme igen. Ved at præsentere de mange unikke oplevelser, som området rummer inden for kultur, natur, historie og lokalt erhvervsliv, er ambitionen både at tiltrække nye gæster og inspirere de eksisterende til at udvide deres ophold omkring festivalen. Samtidig ønsker 4+ at vise, at Tønder er et besøg værd hele året – ikke kun under festivalen.
Se det fulde 4+ program og køb billetter på Visit Rømø & Tønders hjemmeside.
Tønder Festival 27. 28. 29. 30. august 2025
www.tf.dk
www.facebook.com/tonderfestival
www.x.com/toenderfestival
Instagram: TONDERFESTIVAL
Billetsalg: www.TF.dk