Spring til indhold

Daniel Lanois giver intimkoncert forud for sin optræden

Udgivet 19. august 2026

Intim generalprøvekoncert

100 heldige Lanois-fans kan sikre sig billetter til en sjælden musikoplevelse med den legendariske canadiske musiker og producer – helt gratis.

Den canadiske musiker og producer Daniel Lanois går torsdag d. 27. august 2026 på scenen som et af hovednavnene på årets Tønder Festival. Dagen inden inviterer han helt eksklusivt 100 mennesker med til generalprøven på koncerten på Schweizerhalle i Tønder – en unik mulighed for at opleve den legendariske musiker i en usædvanligt intim setting.   

Det er gratis at deltage, og billetterne fordeles efter først-til-mølle-princippet fra torsdag d. 20. august kl. 16.00.


’En vanvittig appelsin i turbanen’

Daniel Lanois’ særlige lydunivers har inspireret generationer af musikere og sat sit præg på rock, folk og ambient-musik i årtier. Ifølge Tønder Festivals kunstneriske leder, Maria Theessink, er der tale om en helt unik mulighed for at opleve en legende helt tæt på:

“Det her er en af de vanvittige appelsiner, der indimellem falder ned i turbanen i forbindelse med Tønder Festival. Daniel Lanois er en kunstner, der er dybt dedikeret til musikken, til publikum og til det helt unikke nærvær, der opstår i samspillet. At han vælger at invitere 100 mennesker med ind i ’øvelokalet’ til generalprøven dagen før sin store optræden, er en gave, man ikke må gå glip af.”


Et bagkatalog i verdensklasse

Sideløbende med sin egen musikkarriere har Daniel Lanois produceret for nogle af musikhistoriens største navne: Bob Dylan, Neil Young, U2, Peter Gabriel og Emmylou Harris. Sidstnævnte er hovednavn på Tønder Festival i år, hvilket gør Lanois’ besøg til en ekstra stærk musikalsk markering.

Generalprøven på Schweizerhalle bliver en sjælden mulighed for at opleve Lanois i et format, hvor hans musik og nærvær står helt uforstyrret. Publikum kan forvente en musisk oplevelse, hvor man kommer tæt på både kunstneren og det særlige univers, der har gjort ham til en indflydelsesrig skikkelse i moderne musikproduktion.


Praktisk information 

Tid: Onsdag den 26. august 2026 kl. 20.00 (dørene åbner kl. 19.30)

Sted: Schweizerhalle, Ribe Landevej 39, Tønder

Billetter: https://tf.dk/billet/daniel-lanois-generalproevekoncert

Billetter er gratis og kan rekvireres fra torsdag d. 20. august kl. 16.00. Maks. 2 billetter per person.


Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: @tonderfestival

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Musikønsker 2027

Nu får du chancen for at sætte dit eget aftryk på næste års festivalprogram. Hvem vil du gerne opleve på Tønder Festival 2027?

49 Winchester på Tønder Festival 2027

Det amerikanske band 49 Winchester, der i de senere år har etableret sig som et af de mest markante navne på den moderne countryscene, spiller deres eneste danske koncert i 2027 på Tønder Festival.

That's A Wrap

Genoplev Tønder Festival 2026 i årets That's a Wrap-video.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: