Spring til indhold
27. - 30. august 2025
Fotograf: Ard Jongsma

Jubilæet bliver fejret med manér

Udgivet 19. august 2024

Publikum får masser af ekstra oplevelser, når Tønder Festival fejrer sit 50-års jubilæum.

En 50-års fødselsdag skal fejres. Og det bliver den eftertrykkeligt, når årets Tønder Festival åbner portene.

Som altid er musikprogrammet spækket med et væld af internationale og danske navne af bedste kvalitet, både nye kunstnere på vej frem og stærke veteraner. En særlig jubilæumskoncert finder sted på Open Air Scenen torsdag 22. august kl. 19.15, og her kan man opleve Poul Krebs, Niels Hausgaard, Jacob Dinesen, Rikke Thomsen, Jonah Blacksmith, Albin Lee Meldau, Mary Gauthier, Tim O’Brien og mange flere.

 

Når man træder ind på festivalpladsen, vil man møde jubilæet mange steder. Historien om Tønder Festival er naturligvis i centrum, og fortællingen om festivalen gennem tiden bliver fremvist på forskellige måder.

 

Bliver man tørstig, kan man købe en jubilæumsøl produceret af Jacobsen. Om man begynder at synge, når man drikker den, er muligt – i hvert fald har jubilæumsøllen særligt fokus på Tønder Festivals stolte tradition med fællessang i Telt 1 den sidste dag af festivalen. Trænger man til stærkere varer, er en jubilæumsgin på hylderne. En gin skabt i samarbejde med det lokale destilleri Norlyk Destillery.

 

Der vil være særligt merchandise at købe både på pladsen, via www.tf.dk og i butikken Sport24 i Tønder.

 

Visemøllen er blevet renoveret, og de gamle originale vinduer er sat i bygningen igen. “Det gule hus” på festivalpladsen, bedre kendt som Little Dublin, er også blevet renoveret og er klar til det altid store rykind og masser af irsk stemning. Selve festivalpladsen får et nyt grønt område i Nyholm Skov, hvor man kan tage en slapper under trækronerne.

 

Sidst, men ikke mindst, vil pladsen blive belyst af nye installationer i samarbejde med lysdesigner Mikael Sylvest.

 

Historien om Tønder Festival kan man læse mere om på festivalens website tf.dk. Og så er der en medienyhed i anledning af jubilæet: Podcasten “A Weekend with Pete” i fem afsnit med unikke interviews med legenden Pete Seeger. Podcasten er skabt af den schweiziske radiojournalist Jean-Claude Kuner og hans danske kollega Claus Vittus.

 

Jubilæet bliver også fejret med en særlig plakat. Sangskriveren Lizzy Ross, som optrådte i Tønder sidste år, er også billedkunstner og designer og har skabt værket. Der er tale om 50 nummererede eksemplarer af en plakat i linoleumstryk, og motivet er kunstnerens oplevelse af Tønder Festival. Plakaterne kan ses og købes i butikken Millstream på festivalpladsen.

Se mere: www.tf.dk/events/50-aars-jubilaeum

 

 

Tønder Festival 21. 22. 23. 24. august 2024

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Camping næsten udsolgt

Der er få pladser tilbage på campingområdet. Der er dog stadig pladser på Marsken og Industrien, samt Tenthouses. Vent ikke, hvis du vil være sikker på at få en plads på campingområdet til TF2025.

Tønder Festival på Ferie For Alle i Herning

Denne weekend, den 21.-22. februar 2025, er vi klar til at byde dig velkommen på Ferie For Alle messen i Herning, hvor du kan få en smagsprøve på den fantastiske stemning, der venter til sommer.

Ekstra pladser på Sibirien

Tirsdag d. 4. februar kl. 11 åbner vi for salg af et begrænset antal ekstra campingpladser på Sibirien.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: