Spring til indhold

Naturens Helte indtager Familieuniverset

Udgivet 25. juni 2026

Naturens Helte indtager Familieuniverset

Familieuniverset vender tilbage til Tønder Festival med bæredygtige aktiviteter, kreative værksteder og masser af festivalhygge for børn og forældre – i år under temaet Naturens Helte.

Tønder Festival og pædagoguddannelsen på UC SYD Tønder er klar til endnu et år med samarbejde, og det betyder, at Familieuniverset igen i år bliver fyldt med liv, kreativitet og masser af aktiviteter for store og små.

I år er temaet Naturens Helte, og det gennemsyrer alt fra materialer til aktiviteter. Alle materialer er genbrugsmaterialer, og der er tænkt bæredygtighed ind i hvert eneste hjørne af universet.

 


Kendte lege med et kreativt tvist

Aktiviteterne er udviklet med en innovationstankegang, hvor udgangspunktet er kendte lege og aktiviteter – men med et tvist. Her er det børnene selv, der skal sætte kreativiteten i spil og fordybe sig i opgaven. Det er en invitation til at give sig tid, mærke processen og skabe noget med sine egne hænder – præcis som Tønder Festivals hand made-ånd foreskriver.

I Familieuniverset kan børn i alderen 0–12 år blandt andet se frem til:

  • 🦸 Superhelte-kappe værksted: Design din egen helte-kappe

  • ♻️ Affaldssorteringskastespil: Leg og lær om sortering

  • 🎣 Lav din egen fiskestang og meget, meget mere

 


Testet af lokale daginstitutioner

For at sikre at aktiviteterne rammer plet, har børn fra lokale institutioner i Tønder allerede besøgt UC SYD og prøvet aktiviteterne af. På den måde er der justeret og finpudset, så festivalgæsterne møder et univers, der er klar til at byde børn og deres familier op til dans.

I alt vil 17 studerende fra Pædagoguddannelsen stå klar til at guide og inspirere i Familieuniverset.

 


Hvor og hvornår?

Familieuniverset finder du i Slotsruinen på toppen af Open Air-bakken, og det er åbent fredag og lørdag fra kl. 11.00–17.00.

 


Oplev festivalen sammen

Familieuniverset er ikke et pasningstilbud og børn skal til enhver tid være under opsyn af egen voksen. Men det er heller ikke meningen – for det her er en opfordring til at opleve festivalen sammen. Find en god plads, lad børnene fordybe sig i aktiviteterne, og nyd musikken mens I er der. Det er festival for hele familien.

 


Tønder Festival 26. 27. 28. 29. august 2026

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

X: @tonderfestival

Instagram: @tonderfestival

Billetsalg på www.tf.dk

Nyheder

Poul Krebs åbner Tønder Festival 2026

Åbningskoncerten Open Air-scenen på årets Tønder Festival leveres af Poul Krebs. Den folkekære sangskriver fylder i år 70 år og har bag sig et langt og betydningsfuldt musikliv, hvor han gennem årtier har samlet publikum med sine sange og historier.

Tønder Festival 2026 nærmer sig udsolgt

Billetsalget til Tønder Festival 2026 er gået historisk stærkt. Fredag er for længst udsolgt, og også lørdagsbilletterne er tæt på at være væk.

Naturens Helte indtager Familieuniverset

De pædagogstuderende fra UC SYD er klar med genbrugsmaterialer, kreative værksteder og masser af aktiviteter i Familieuniverset – i år under temaet Naturens Helte.

Praktiske links

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Tønder Festival vil bruge den information du giver i denne formular til at holde kontakten med dig og sende nyheder om og relateret til Tønder Festival. Sæt venligst kryds herunder, hvis du er indforstået med dette: