Det stemningsfulde skovområde, som ligger i forlængelse af Open Air-området, strækker sig over cirka 400 m² og vil give festivalens gæster en unik og stemningsfuld oplevelse.
Nyholm Skov er blevet til i samarbejde med Robert Okholm, ejeren af skoven, som venligt har stillet området til rådighed for Tønder Festival. Vi retter en stor tak til Robert Okholm for hans engagement og for at hjælpe os med at skabe en ny, naturskøn dimension til festivalens atmosfære.
Oplev Nyholm Skov: Et naturligt åndehul
Nyholm Skov er tænkt som et aflukket fristed på festivalpladsen, hvor gæsterne kan trække sig tilbage fra folkemængderne og nyde roen i skovens smukke omgivelser. Her kan man forkæle sig selv med lokale specialiteter inden for både mad og drikke, som er udvalgt for at afspejle områdets rige kulinariske traditioner. Uanset om du nyder en forfriskende drik eller en lækker lokal ret, vil Nyholm Skov tilbyde et fredfyldt åndehul, hvor man kan slappe af og suge den særlige stemning på Tønder Festival til sig.
Kristina L. Schjøtt, direktør for Tønder Festival, udtaler:
“Med det nye skovområde skaber vi en oase midt på festivalen, omgivet af træer og super hyggelig stemning. Det bliver et område med masser af glæde og fællesskaber, som vi glæder os meget til at tage i brug i år. Udover en bar og lokale madspecialiteter, vil den professionelle lyssætning være med til at skabe en fantastisk atmosfære i skoven. Området er også med til at give lidt mere plads til vores gæster og understøtte vores indsatser med at videreudvikle festivalen med respekt for vores 50-årige historie. I år bliver den spæde start på Nyholm Skov.”
Vi glæder os til at byde vores gæster velkommen i dette nye område, hvor musik, kunst og natur mødes i en hyldest til den lokale kultur og de rolige omgivelser.
Fra lørdag den 22. til tirsdag den 25. august inviterer Visit Rømø & Tønder igen festivalgæster til at komme lidt tidligere og dykke ned i alt, hvad Tønder Kommune har at byde på. Billetsalget åbner den 5. juni kl. 12.
Tønder Festival Forening åbner ansøgningsrunden til årets uddeling af 805.826 kr. til kultur, musik og fællesskab i og omkring Tønder Kommune. Ansøgningsfristen er 28. maj 2026.
Tønder Festival tyvstarter sommerstemningen i hovedstaden, når festivalens populære Friendly Takeover vender tilbage til Den Røde Plads på Nørrebro tirsdag den 7. juli 2026.