Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Tønder Festival har fundet sin nye direktør

2. januar 2022

Tilbage i november 2021 modtog Tønder Festival en opsigelse fra nuværende direktør, Kirstine Uhrbrand. Kirstine har sammen med øvrige medarbejdere på Festivalkontoret, bestyrelserne og ikke mindst alle de frivillige formået at gennemføre en stor og tiltrængt nytænkning af Tønder Festival. En nytænkning, der gør, at vi som Festival har et rigtigt godt fundament og et meget positivt omdømme, både blandt publikum og hos musikerne.

Bestyrelserne bag Tønder Festival er naturligvis rigtigt kede af opsigelsen.

“Vi ønsker Kirstine al muligt held og lykke med de fremtidige udfordringer og siger kæmpetak for indsatsen,” udtaler formanden for fondsbestyrelsen, Henrik Juul. ”Samtidig ønsker vi at kigge frem og sikre den fortsatte udvikling af Tønder Festival”.

I den anledning har en enig fondsbestyrelse valgt at ansætte Stephan Scheelke som direktør i Tønder Festivalen.

“I bestyrelsen havde vi et ønske om at finde en direktør med et stærkt kommercielt gen, men også en person med forståelse for de frivilliges indsats og deres betydning for festivalen. At vi med Stephan Scheelke så ovenikøbet får et stort kendskab til såvel festivalen, erhvervslivet og det politiske liv i Tønder er bare trippelbonus,” siger Henrik Juul.

Stephan Scheelke er gammel Tønder dreng og blandt mange i byen kendt for sit seneste job som Citychef i Tønder Kommune. Stephan kommer med en baggrund som salgschef og salgsdirektør i en række større virksomheder, som Duracell, Gillette og Carlsberg Danmark, ligesom han indtil nu har siddet i Tønder Festivals foreningsbestyrelse.

”Jeg glæder mig til at tage over på opgaven med at sikre en fortsat udvikling af Tønder Festival. Man har formået at skabe en festival, som har et særdeles godt ry og høj kendskabsgrad i hele landet,” udtaler Stephan Scheelke. ”Jeg glæder mig til, sammen med resten af organisationen og de frivillige at tage stafetten op og fortsat levere en festival af høj klasse med masser af fantastisk musik og store festivaloplevelser. Tønder Festival er for mig en af landsdelens vigtigste begivenheder, et fyrtårn, som rækker langt ud over Tønder og Sønderjylland”.

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Kl. 10-12
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Kl. 10-12
Torsdag: Lukket
Fredag: Kl. 10-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram