Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Yderligere ti navne til Tønder Festival 2022

28. oktober 2021

Flere navne er føjet til programmet for Tønder Festival 2022. Blandt andre The Ballroom Thieves, Cedric Burnside og Katie Pruitt fra USA, Red Hot Chilli Pipers fra Skotland og The Henry Girls og Saint Sister fra Irland.

Mange af musikerne skulle have været her i 2020 eller i år. Heldigvis er de klar til at drage til Tønder næste sommer og være med til at skabe den rigtige og velkendte udgave af Tønder Festival. Publikum kan glæde sig til et program, der allerede nu er ved at tegne sig, og som byder på nyere og særdeles varme navne fra USA, Canada, Skotland, Irland og Danmark.

Americana, blues og ny country
Tønder Festival 2022 indtager igen rollen som first mover med en række yngre amerikanske navne, som er stærkt på vej opad eller allerede er solidt til stede på den internationale scene. Det gælder gruppen The Ballroom Thieves fra Massachusetts og Nashville-navnet Katie Pruitt, som begge er i Tønder for første gang, og det gælder sangskriveren Ian Noe, som var her i 2019. Fra bluesscenen kommer den anerkendte og prisnominerede sanger og guitarist Cedric Burnside. En af Canadas stærke folk-sangskrivere er i Tønder for første gang, nemlig Dave Gunning.

Fra Irland og Skotland
Sidst Red Hot Chilli Pipers fra Skotland var her, skabte de en fest uden lige, og det gør de uden tvivl igen med fuldt blæs på sækkepiberne. Fra Irland kommer dels duoen Saint Sister, som er rost til skyerne for deres grænseløse miks af folkemusiktraditioner og et elektronisk univers, og dels trioen The Henry Girls, som fortolker den irske traditionsmusik krydret med americana.

Danske sangskrivere i førerfeltet
Den danske scene er ikke glemt. Signe Svendsen har skabt sin egen niche som original sangskriver og er tilbage i Tønder sammen med sit band. Det sønderjyske sprog har fået fornyet opmærksomhed med sangskriveren Rikke Thomsen, som siden sin debut som dansk sangskriver i 2019 har fejret triumfer landet over.

SE MERE OM KUNSTNERNE HER!

Tønder Festival 2022 – indtil videre:

Keb’ Mo’ (USA), Cara Dillon (IRL), Eilen Jewell (USA), Cedric Burnside (USA), Red Hot Chilli Pipers (SCO), Katie Pruitt (USA), The Ballroom Thieves (USA), Ian Noe (USA), Blue Rose Code (SCO), Blazin’ Fiddles (SCO),  Bjørn Eidsvåg (NO), Dave Gunning (CAN), Saint Sister (IRL), The Henry Girls (IRL), The Once (CAN), Christopher Paul Stelling (USA), Sarah Hagen (CAN), Signe Svendsen (DK), Rikke Thomsen (DK).

Vi ses til Tønder Festival 2022!

Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2022

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Foto: The Ballroom Thieves (pressefoto)

Tønder Festival Logo
[social-share counters="0" buttons="facebook,twitter"]
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Kl. 10-12
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Kl. 10-12
Torsdag: Lukket
Fredag: Kl. 10-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram