Tønder Festival Non-profit logo
Login

Nyheder

Flere internationale og danske navne til Tønder Festival

3. februar 2022

Programmet på Tønder Festival får endnu mere tyngde med blandt andre en af Skotlands helt store stemmer, feststemt country og traditionsmusik fra USA og godt nyt fra yngre danske navne samt en absolut veteran og hans band. Og så er der åbent for billetsalg til en masse oplevelser i dagene op til festivalen.

Torsdag 25. august 2022 bliver en festdag. Tønder Festival kan efter to års corona-pause atter byde velkommen til rigtig levende musik og den længe savnede festivalstemning. Åbningen på Open Air Scenen er lagt i hænderne på Lars Lilholt Band, så årets festival bliver skudt eftertrykkeligt i gang.

Fra A-rækken i Skotland
Fra Skotland kommer to yngre navne hentet fra toppen af folkemusikscenen. Tønder Festival kan med stolthed for første gang præsentere sangerinden og sangskriveren Siobhan Miller, som viderefører de skotske musiktraditioner med format, og som har modtaget talrige priser.

Bandet Rura, også fortolkere af de skotske folkemusiktraditioner, har været her flere gange og leveret instrumentalmusik og sammenspil af høj klasse.

Akustisk fest og gode sange
Der strømmer mange gode navne ud fra Nashville, og et af de mere udadvendte er Hogslop String Band. Kvartetten sætter gang i sagerne med en blanding af old-time, country og traditionsmusik fra sydstaterne. Fra USA kommer også bandet The Ghost of Paul Revere, som byder ind med originale nye sange skrevet med brug af traditionelle akustiske instrumenter.

Dansk sangskriver og nyt projekt med dansk folkemusik
Sangskriveren og sangerinden Ida Gard har gjort sig internationalt bemærket med engelsksprogede sange og er nu tilbage med sange på dansk. Fra Danmark kommer også gruppen Som Os – et projekt, hvor en række yngre folkemusikere giver sig i kast med nyskrevne kompositioner inspireret af traditionel dansk folkemusik.

Oplevelser i dagene op til festivalen
Musikken ikke det eneste, publikum på Tønder Festival kan opleve. I 2022 vil Tønder-området summe af aktivitet i de fire dage op til Tønder Festival, når konceptet 4+ tilbyder arrangementer i dagene 21., 22., 23. og 24. august. 4+ skydes i gang med en stor, gratis åbningskoncert i Tønder søndag 21. august. De følgende dage er programmet spækket med oplevelser, for eksempel sælsafari, pubquiz, Wegner-byvandring, et besøg hos Marskdestilleriet, hammerslagskonkurrence og eksklusiv whiskysmagning. Læs mere om 4+ og billetsalg til arrangementerne på tf.dk.

(Foto: Siobhan Miller, pressefoto)

LÆS MERE OM KUNSTNERNE

Tønder Festival 2022 – indtil videre:

The Mavericks (USA), Madrugada (NO), Keb’ Mo’ (USA), Cara Dillon (IRL), Eilen Jewell (USA), Cedric Burnside (USA), Michael McGoldrick (ENG), Red Hot Chilli Pipers (SCO), Katie Pruitt (USA), Tami Neilson (CAN/NZ), Lars Lilholt Band (DK), Siobhan Miller (SCO), The Ballroom Thieves (USA), Ian Noe (USA), Blue Rose Code (SCO), Blazin’ Fiddles (SCO),  Bjørn Eidsvåg (NO), Dave Gunning (CAN), Saint Sister (IRL), The Henry Girls (IRL), The Once (CAN), Christopher Paul Stelling (USA), Sarah Hagen (CAN), Signe Svendsen (DK), Rikke Thomsen (DK), 9Bach (WAL), Ordinary Elephant (USA), Hymns from Nineveh (DK), Anna Tivel (USA), Jerron Paxton (USA), Del Barber (CAN), Jeffrey Martin (USA), Sean Rowe (USA), Rura (SCO), Hogslop String Band (USA), The Ghost of Paul Revere (USA), Ida Gard (DK), Som Os (DK).

Vi ses til Tønder Festival 2022!

Tønder Festival 25. 26. 27. 28. august 2022

www.tf.dk

www.facebook.com/tonderfestival

Twitter: @tonderfestival

Instagram: TONDERFESTIVAL

Tønder Festival Logo
Tønder Festival Logo
Vestergade 80,
6270 Tønder
Åbningstider
Telefon:
Mandag: Kl. 10-12
Tirsdag: Lukket
Onsdag: Kl. 10-12
Torsdag: Lukket
Fredag: Kl. 10-12

Forbehold for ændringer
Tilmeld dig nyhedsbrev
* Skal udfyldes
bookmark linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram